For en lille måned siden havde Undertoners Daniel Niebuhr fornøjelsen af at anmelde en specielt opsigtsvækkende selvbetitlet debut, og han skrev: “Narcosatanicos er lyden af Helvede, der åbner sig og opsluger en mellemstor, midtsjællandsk landsby, alt imens flammer og lava omkranser det ene parcelhuskvarter efter det andet og ingen overlevende efterlader.” Stemningen er dog langt fra præget af dommedag, da jeg møder aarhusianske Narcosatanicos tirsdag aften. Bandet, der i år både betræder scenegulvet på Domen i Dream City og på Rising, virker opløftede her ved Dream City-skiltet, hvor vi sætter os og får en snak om løst og fast, og om deres oplevelser på Roskilde Festival. Med sig har de Jens Aagaard, der indtager scenen lidt senere med dem.
SH: »Hvilke forberedelser har I gjort, inden I tog herud for at spille to koncerter på festivalen?«
Victor: »Der er jo mange ting, men vi prøver at gøre det lidt forskelligt. Festivalen spurgte, om vi ville spille et ekstraordinært sæt et sted, og vi havde egentlig biografen i tankerne, men den er her jo ikke i år.«
Johannes: »Men det er jo også et ret fedt sted dernede ved Domen. Faktisk helt optimalt.«
Tobias: »Ja, men der er jo også mange ting, der kan gå galt. F.eks. har vi lige fået at vide at Domen er malet med noget vandbaseret maling, så hvis det regner, så kan man risikere at det falder ned gennem. Men maling er bedre end regn«, vurderer han jokende.
Johannes: »Dét vi har stresset lidt over, er at få det Dome sæt op og køre. Fordi vi er ude og spille rimelig jævnligt, så vi kan godt vores hoved-sæt. Men vi skulle lave tre-fire nye numre på ca. to dage, så det har vi kæmpet lidt med.«
Kasper: »I aften har vi nogle visuals med, som kommer til at se rigtig fedt ud, og så har vi også Jens med.«
Tobias: »Men altså vi har jo lagt en del timer i det, og øvet op hele ugen, så vi er klar!«
Da jeg spørger, om de begynder at få nerver på trækker de kollektivt på skuldrene, og Holmbeck supplerer: »Ikke lige nu, men jeg tror, det kommer inden vi går på.« Ingen i bandet er førstegangsgæster på Roskilde Festival, og de nævner en række koncerter, der særligt har fanget dem over årene som eksempeltvis Mötorhead-koncerten på Orange scene tilbage i 2010. At man sidste år f.eks. kunne gå fra Unknown Mortal Orchestra til Goat, og så gå lige over til Uncle Acid & the Deadbeats på Odeon begejstrer også de fleste i bandet.
SH: »Hvilke af navnene på plakaten I år glæder I jer mest til at høre?«
Viktor: »Get Your Gun i går var virkelig fedt, og efter torsdag og Rolling Stones er der masser af gode ting vi har glædet os til. Electric Wizard og Blood on a Feather, der vist ligger oveni Stones, desværre.«
Kasper: »Slowdive!«
Johannes: »Fire! Orchestra og The Men.«
Tobias: »Jeg tror også jeg smutter over til Connan Mockasin.«
Victor: »Det skulle være for at se på damer, ikke?«
Tobias: »Jojo, med solbriller på og opknappet skjorte, og så ind og være svedig.«
Bandet overvejer fordelene ved at erhverve sig nanobehandlede jakkesæt inden de igen vender tilbage til årets program. De vurderer, at omkring 60 procent af programmet i år virker mindre tiltalende.
Johannes: »Altså sådan noget som Major Lazer er jo sikkert virkelig grineren at se, men det er ikke noget, jeg vil gå målrettet efter. Men man ender jo altid med at se noget, man ikke regnede med!«
SH: »Hvilke koncerter har overrasket jer?«
Viktor: »Sidste år endte jeg med at se noget afrobeat, som var virkelig fedt, men jeg kan selvfølgelig ikke lige huske, hvad de hed.«
Snakken drejer sig nu i retningen af fremtiden for bandet, og inden Narcosatanicos vandrer ned mod Domen for at gøre sig klar til aftenens koncert, bliver jeg forsikret om, at der kommer en masse nyt i en nær fremtid. Inden for det næste år har både Bad Afro Records og Mastermind, der udgav Narcosatanicos’ debut, i alt tre udgivelser, som man kan se frem til. Som det ser ud nu er det to fuldlængdealbums og en EP, der arbejdes på. I mellemtiden venter vi i spænding.