Af og til kan jeg blive helt misundelig i mit metalelskende hjerte, når jeg ser på, hvor let det øjensynligt er for vores naboland mod øst at kreere eminente metalbands på stribe. Göteborgdrengene i Bombus er blot et ud af mange medrivende og interessante svenske metalbekendtskaber, og hvis man giver sig tid til at dykke ned i gruppens to udgivelser, virker det fuldt fortjent, at de havde fået lov til at give Roskilde-publikummet et ordentligt skud heavy torsdag aften på Pavilion.
Der blev fløjtet til hæsblæsende angreb fra først sekund, hvor trommeslager Peter Asp brillerede bag tønderne, mens det tohovede guitar- og vokalmonster i f0rm af Matte og Feffe underholdte på hver deres yderområde af scenen. Foruden en forsinket start på en håndfuld minutter og den efterfølgende unødvendigt lange intro var Bombus desuden ikke mere end en enkelt guitarakkord om at have et fast greb om den dedikerede publikumsmasse, der kvitterede med ekstatisk opførsel, som havde de været i moshpitcølibat i flere år.
Dog viste bandet også, at de har deres fejl og mangler, hvor vi mellem særdeles godkendte versioner af “Enter the Night” og “Apparatus” også måtte tage til takke med, hvad der virkede som en lidt for fastlås autopilot, samt sporadiske, uudholdelige vokalpræstationer fra manden i midten – bassist Jonas Rydberg
For det undrer mig især, at Bombus også vælger at overlade vokalistrollen til Rydberg, hvis sangegenskaber både fremstår anonyme og halvsløje, når nu Matte og Feffe både er så kompetente og passende i deres sangmæssige kunnen i forhold til bandets brutale udtryk. I stedet havde jeg gerne set, at Bombus havde holdt sig til den indledende gameplan, hvor fordelingen af instrumentation og vokal syntes både veldisponeret og effektiv.
Det betød dog ikke, at kvartetten ikke var succesfulde med afstikkere fra de 180-kilometer-i-timen-hurtige heavyskæringer, hvor især den afsluttende og storslåede “Into the Fire” også beviste, at Bombus i den grad mestrer flere forskellige facetter af metalgenren. Til sidst konkluderede bandet, at aftenens optræden havde været deres bedste festivalkoncert i år, hvilket man sagtens kunne være overbevist om efter en solid metalopvisning, hvor udholdenhed, uovertrufne tekniske færdigheder og spilleglæde må siges at have været nøgleordene.
