Det svenske punkrockband Viagra Boys indtog Over Havet-scenen kort før klokken otte og havde dermed fået til opgave at fungere som en slags support for aftenens rockhovednavn, Jack White, der skulle spille efter Airs electronica-afbræk.
Efter lytteoplevelser til koncerterne med Dina Ögon og Big Thief virkede mange af festivalens gæster klar til at give den gas, og det skulle de få rig lejlighed til sammen med de fandenivoldske svenskere i Viagra Boys. Med forsanger Sebastian Murphy i tæt tatoveret, bar overkrop fra starten, sparkede den velspillende sekstet nemlig gang i koncerten med den pumpende punkrock-banger ”Ain’t Nice”.
Resten af bandet fremstod ikke kun musikalsk, men også visuelt skarpt, hvor ikke mindst bassist Henrik Höckert med bar isse, solbriller og rødt træningssæt, Oskar Carls på saxofon iført kasket, solbriller, en t-shirt med skriften ”Go Go” og meget korte cowboyshorts og keyboardspiller Elias Jungqvist i et ærmeløst, stone washed cowboy-sæt skilte sig ud.
Men Viagra Boys kunne ikke bare se cool ud. De kunne også levere varen musikalsk. Det beviste de på et udvalg af numre fra deres tre albums Street Worms (2018), Welfare Jazz (2021) og særligt deres seneste album Cave World (2022). Sættet omfattede således numre som ”Slow Learner”, ”Secret Canine Agent”, ”Troglodyte”, ”Punkrock Loser”, ”Ain’t No Thief” og det nye nummer ”Man Made of Meat”, der blev leveret af et band, som måske fremstår kaotiske, men som spiller sindssygt tight.
Publikum der kendte bandet lod sig hurtigt rive med af deres energiske performance, mens flere festivalgæster, der ikke virkede til at kende bandet, måbende betragtede Sebastian Murphy & Cos udskejelser fra scenen. For Viagra Boys er ikke kun punk i lyden, men også i attituden, og Murphy fik undervejs illustreret dette ved flere lejligheder mellem numrene. Faktisk var det lige før, at det til tider var for meget af det gode, når Murphy bl.a. klaskede sig på vommen og udfoldede sig om, hvordan det var bedre at bo i Danmark, fordi der var færre kalorier i øllene, og man kunne få eksotiske øl som Modelo, når man optrådte. Men Viagra Boys ER punkrock, og man bar over med Murphy pga. hans og bandets spilleglæde og smittende energi.
Lidt over halvvejs i koncerten var dampen dog lidt ved at gå af kedlen, fordi punkrock godt kan blive ensformigt i længden, hvis ikke der også er gode melodier eller temposkift indimellem. Og lige på dette tidspunkt af koncerten var materialet ikke helt stærkt nok til undgå, at den kortvarigt gik i tomgang. Men så fik vi temposkiftet med det langsomme og eftertænksomme titelnummer fra debutalbummet ”Worms”.
En vis rastløshed virkede herefter til at indfinde sig blandt publikum. For kunne Viagra Boys nu samle energien op igen efter dette? Svaret viste sig at være et stort rungende JA! Det startede med ”ADD” med det fængende omkvæd »Attention Deficit Disorder«, der fik festen i gang, og den kulminerede lynhurtigt med det basgroovende og vidunderligt skæve hit ”Sports”. Og pludselig var der crowdsurfing, midaldrende mænd moshpittede, Oskar Carls smed cowboyshortsene og spillede sax iført sorte Speedos, inden først Elias Jungqvis’ keyboard og siden ham selv så også crowdsurfede.
Og lige pludselig var vi alle midt i en løssluppen og lettere vanvittig musikalsk fest, der sluttede med den rifftunge og gyngende ”Research Chemicals”, mens publikum hoppede, dansede eller bare smilede bredt og stod taknemmelige tilbage efter at have været en del af Viagra Boys’ koncertcirkus, der både bød på masser af talent og spektakulært gøgleri.
