Koncerter

Roskilde Festival 2015: Ezra Furman, 02.07.15, Gloria

Skrevet af Joachim

Iført rød kjole og perlehalskæde agerede Ezra Furman torsdag eftermiddag utraditionel rockgud på Gloria-scenen. Sammen med livebandet The Boyfriends fremførte han sit personlige tekstunivers i et forrygende format af guitarsoli og powerakkorder i tæt samhørighed med publikum.

Ezra furmanInden koncerten med Ezra Furman tidligt torsdag eftermiddag på Gloria, var jeg spændt på, hvordan amerikanerens musik ville folde sig ud på Roskildes lille indendørsscene. Siden debuten med The Harpoons fra 2006 frem til de aktuelle udgivelser med The Boyfriends har tempofyldte produktioner og ligefrem melodiøsitet været de bærende elementer i den unge mands lyd. En lyd, som på mange måder ville kunne drage nytte af netop at blive udfoldet på en festivals betingelser – udendørs under sommersolen i en sværm af bobbende hoveder.

Solskinnet til trods var det buldermørkt, da hovedpersonen og hans liveband trådte op på Glorias scene tidligt torsdag eftermiddag. Det lod umiddelbart til at passe fint for Ezra Furman, som i dagens anledning havde antaget noget lignende et Bradford Cox-look. Iklædt rød kjole og perlehalskæde trådte han selvsikkert frem på scenen foran bandets resterende musikere og greb sin guitar. Publikumskontakten var i fokus fra start, og mens livebandet fandt sig til rette med deres respektive instrumenter, rettede frontfiguren sig op, klimprede lidt på guitaren og så modigt sit publikum an.

Selvom Ezra Furman har modtaget forholdsvis beskeden omtale herhjemme, blev de fem musikere modtaget af en stor menneskemængde, Glorias størrelse taget i betragtning, hvilket så ud til at glæde Ezra Furman. Lyd- og pedalproblemer skæmmede indledningsvist den musikalske æstetik, men gruppen kom fint gennem problemerne. Her var det tydeligt, at et årti som opvarmningsmusiker har lært Furman at trænge ind til publikum under selv ganske vanskelige omstændigheder, og en kombination af nærvær og spilleglæde vejede op for den indledningsvise manglende velklang.

»I’m trying to loosen up – I might go crazy,« proklamerede frontmanden, og i takt med at der kom styr på lyden, kom der også for alvor fart på koncerten. Ved hjælp af utallige guitar- og saxofonsoli, fræsende el-orgel samt Furmans karakteristiske vrængende vokal, serverede gruppen rock’n’roll af Bruce Springsteenske dimensioner. Numre som ”Walk in the Dark”, ”Anything Can Happen” og særligt hittet ”My Zero” fik publikum til at både at huje og danse twist. Imponerende, når man tænker på, at festivalens fadølsanlæg ikke kan have tømt mange fustager på tidspunktet for koncerten.

Mellem mange af numrene lykkedes det på forskellige måder for Ezra Furman at inddrage publikum i koncerten – med både små anekdoter og sjove kommentarer om bandet. Dette nærvær blev et bærende element i koncerten, da det tilførte gruppens numre en tyngde, som sjældent tilskrives rock’n’roll. Tydeligt for enhver var det, at hvert enkelt nummer har sin egen historie, og at Ezra Furman er skrøbelig singer/songwriter såvel som en sprudlende rock-frontmand. Dette skabte en helt unik samhørighed med publikum, og derfor blev de endeløse riff og progressioner af power-akkorder aldrig enerverende.

Ezra Furman and The Boyfriends evnede tidligt torsdag eftermiddag at levere en gedigen rock’n’roll-lektion på Gloria. Med lige dele guitarsolo, saxofon og primalskrig blæste de fem musikere samtlige tømmermænd ud af teltet, og kun den formelle tidsbegrænsning på koncerten formåede at stoppe festen. Iført kjole, perlehalskæde og en sprudlende guitar fremstod Furman som en sjældent utraditionel rockgud. For ham lod den knasende guitar, de lynhurtige akkordskift og de momentvise primalskrig under koncerten til at have en vigtigt funktion: at agere medie for den følsomme amerikaners ikke uvæsentlige tekster. Ezra Furman trådte op på scenen som en sand outsider, men formåede i løbet af bare en time at vende samtlige publikummer over på sin side. Dette var en imponerende præstation, og til lyden af ustoppelige klapsalver forlod gruppen da også scenen rørte og i en tilstand af åbenlys taknemmelighed.

★★★★★☆

Leave a Reply