Anbefalet

Darkness Falls anbefaler

Darkness Falls udgav i år "Dance and Cry", og er er netop gået i studiet for at indspille dets opfølger. Foto: PR
Skrevet af Sabina Hvass

Undertoner har talt med Darkness Falls om deres inspirationskilder, og de anbefaler her fem numre, der på hver sin måde haft indflydelse på deres musik.

Darkness Falls udgav i år "Dance and Cry", og er er netop gået i studiet for at indspille dets opfølger. Foto: PR

Darkness Falls udgav i år “Dance and Cry”, og er er netop gået i studiet for at indspille dets opfølger. Foto: PR

Synthpop-duoen Darkness Falls har netop afsluttet deres efterårsturné i det danske. De trækker nu den gode energi med i studiet, hvor de er gået i gang med at indspille et album, der skal følge op på dette års glimrende Dance and Cry-udgivelse. Undertoner har talt med Ina og Josefine om deres inspirationskilder, og præsenterer her fem numre, der på hver sin måde har haft indflydelse på Darkness Falls.

Nick Cave: “Higgs Boson Blues” 


»Vi har et helt specielt forhold til Nick Cave, særligt på grund af hans seneste album Push The Sky Away. Vi lyttede utrolig meget til det her album, mens vi var i gang med at skrive sangene til vores seneste album Dance And Cry. “Higgs Boson Blues” har en stemning og noget meget drevet over sig, som er både rørende og dragende. Nick Cave har en energi, udstråling og musikalitet som er helt unik og meget inspirerende«.

Mazzy Star: “Into Dust”

»Hope Sandoval og Mazzy Star har fulgt os helt siden vi startede Darkness Falls. Hendes mystiske og drømmende vokal er helt fantastisk, og har givet os inspiration til mange Darkness Falls numre. Vi har været til flere koncerter med Hope Sandoval og til en enkelt med Mazzy Star. Faktisk har vi i forbindelse med en mindre akustisk koncert selv optrådt med nummeret “Into Dust”«.

Beach House: “Gila”

»Da vi startede med at lave musik sammen var Beach House lige kommet med deres andet album. Vi blev total revet med af deres stemningsfulde og slæbende univers. Vi anskaffede os et gammelt rødt Ace Tone-orgel, som lidt havde samme støvede lyd. Og den lagde grund for mange af de første Darkness Falls numre bl.a. “Noise on the Line”«.

Joy Division: “She´s Lost Control”

»Vi lærte hinanden at kende, da vi spillede i et pigeskaband for ca. 10 år siden. Vores tilgang til musikken var meget DIY, og alle koncerter var en kæmpe energiudladning, hvor det ikke handlede om at være teknisk god, men om at give den fuld gas. Joy Division har lidt den sammen umiddelbare og lidt naivistiske tilgang til musikken. Det kan vi begge relatere til og prøver også at tage med ind i Darkness Falls sangskrivning. “She’s Lost Control” har en en mega fed basgang, som egentlig mere minder om et guitarriff, og så ligger den også stilmæssigt et sted mellem rock og elektronisk musik – en hybrid vi også bevæger os inden for«.

Nancy Sinatra & Lee Hazlewood: “Some Velvet Morning”


»Nancy Sinatra har altid være med os, når vi har lavet musik. Hele 60’er universet var vi meget inspireret af. Specielt på det første album. Lige det her nummer, hvor hun synger sammen med Lee Hazlewood, har sådan en fed vibe og stemning. Ligeledes er kompositionen virkelig interessant, da feelingen gennem nummeret skifter mellem 4/4 dele og vals«.

Leave a Reply