Peter Sommer har efterhånden optrådt som et virvar af forskellige kunstneriske karakterer siden starten af årtusindet. Efter sin tid i bandet Superjeg solodebuterede han som den underfundige troubadour, inden han på hovedværket Til rotterne, til kragerne, til hundene forvandlede sig til en bidsk rockkøter. Siden gav han den som tungsindig elektropoet på albummet Alt forladt, mens han sideløbende optrådte som nationalskjald i ensemblet De Eneste To sammen med Simon Kvamm.
Aftenens koncert var bebudet som et gensyn med rockkøteren Peter Sommer og albummet Til rotterne, til kragerne, til hundene, der dog var henvist til koncertens anden akt. I første akt bød Sommer og bandet i stedet på en blandet landhandel af »nye tracks og gamle tricks«. Det betød, at vi over omtrent 40 minutter fik både helt gamle hits såsom en semiakustisk version af “Tigger” samt “Valby Bakke” og “Man hamrer løs på en åben dør”, arrangeret i nye rockklæder, ved siden af nyere skæringer som “Hvorfor løb vi?” og “Mod nye højder”.
Som lovet fik vi også lov til at høre nogle nye tracks – to styks faktisk. Den smukke “Skønne spildte kræfter” åbnede ballet, da Sommer, ulasteligt klædt i sort habit og hat, kom på scenen genforenet med sit gamle band »Dem de kaldte Tiggerne«. Sangen placerede sig ved første lytning ganske lunt i Sommers finurlige univers med den umiskendelige brug af patos og legen med ordene: »Jeg springer ud som optimist, og det føles som at desertere«.
Senere luftede bandet den nye komposition “Vejskilt”; en upbeat sag, der fra scenen blev beskrevet som en »næsten færdig solskinssang«. Dem findes der kun ganske få af i Sommers univers, og det var da også en anelse skurrende at gå direkte fra “Vejskilt” til den alvorsfulde “Sang til Bo”. Jeg er sikker på, at sangen vil komme mere til sin ret i den rette kontekst. Tilsammen malede de to sange et billede af en ny Peter Sommer-karakter på det kommende album: Optimisten.
Alt i alt var første sæt en fin rundvisning i Sommers brede sangkatalog samt et lille smugkig på, hvad fremtiden bringer, og publikum tog også pænt imod. Man fornemmede dog samtidig en lurende utålmodighed blandt bandet såvel som tilhørerne. Til rotterne, til kragerne, til hundene er ni år efter udgivelsen tydeligvis et album, der har fået en helt særlig status blandt fans af Peter Sommer, hvilket afspejler sig i tre stort set udsolgte albumkoncerter i hhv. København og Aarhus. Samtidig bliver pladen nu endelig genoptrykt, efter at dedikerede samlere har måtte betale op imod 1.000 kroner for at sikre sig et eksemplar fra nettet.
Efter en kort pause var det nærmest forløsende at høre det karakteristiske tonstunge introriff til titelsangen indlede koncertens anden akt. Der blev nærmest øjeblikkeligt fulgt op med en lige så heftig udgave af “Hærværk”, så alle øregange for alvor blev renset. Undervejs i anden akt fik vi alle sange fra albummet, uden dog slavisk at følge rækkefølgen fra pladen. Ligeledes blev en del sange spillet i nye udgaver – eksempelvis den diskoinspirerede “Jalousi (Igen!)” der ifølge bandet selv aldrig er blevet spillet live før. Man må have respekt for, at bandet tog udfordringen op, men det fungerede ikke rigtig for mig at sætte sangen ned i tempo og så skrue op for diskoen og melodigrandprixstemningen midtvejs. Det blev lidt for kækt, hvilket ikke lod sangens desperate og lettere klamme stalker-agtige tekst komme til sin ret.
Et fejltrin skal dog ikke skygge for koncertens mange højdepunkter. “7.777.777” leverede elskværdig hverdagspoesi af høj klasse, og bandet stod som mørke silhuetter, mens de leverede en smuk udgave af den patosfyldte “Himmelflugt”. Undervejs viste Sommer sig som den uhelbredelige anekdotiker, han er, da nærmest hver enkelt sang blev ledsaget af en lille fortælling – ofte om livet i Skanderborg og de spøjse karakterer, Sommer der omgav sig med. Historien om “Hvad sker der i dit hoved?” blev nærmest længere end selve sangen, men da aftenen stod i albummets tegn, var det faktisk en fornøjelse, at der sådan blev kælet for detaljerne og historierne bag. Ja, han måtte nærmest gerne have talt endnu mere imellem numrene.
Til slut kvitterede publikum med stående applaus for nummeret “Chancetur” inden de obligatoriske ekstranumre. Det blev til en akustisk soloudgave af “I morgen er alt muligt”, inden resten af bandet kom på scenen igen og fremførte en unødvendigt gumpetung Nephew-inspireret udgave af Skanderborghyldesten “8-6-6-0” efterfulgt af en dansabel “Rødt kort”, der definitivt lukkede og slukkede ballet.
Peter Sommer tog publikum med på en rejse tilbage til rotterne, til kragerne og til hundene, der aldrig forfaldt til at være et rent hyggenostalgisk foretagende. I stedet insisterer Sommer på altid at bevæge sig fremad og indtage nye roller, selv mens han skuer bagud med det ene øje.
Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com
