Plader

Peter Sommer: Alt forladt

Skrevet af Durita Dybczak

Peter Sommer har udgivet sit fjerde soloalbum, og med en nyanlagt elektronisk stil fortolker han på fornem vis sin egen skilsmisse over ti numre.

Peter Sommer er snart en garvet mand i musikkens verden og har prøvet en del. Lige fra hans tid i Superjeg til det mere singer/songwriter-prægede solomateriale, han lagde ud med på På den anden side, hvorfra singlerne ”Valby bakke” og ”Tigger” stammer, og fortsatte på Destruktive vokaler med ”8-6-6-0”. Til rotterne, til kragerne, til hundene bragte ham ned ad et mere rocket spor, og senest har han samarbejdet med Simon Kvamm i De Eneste To. Hvad så nu? Lidt »dansemusik, man ikke rigtig flytter sig til«, hvis man spørger manden selv.

Alt forladt er Sommers fjerde soloalbum, og endnu en gang har han forsøgt sig med nye græsgange – denne gang med mere elektronisk islæt. Der er dog intet ændret i forhold til Sommers eminente sangskriverevner. Det er stadig de hverdagsnære tekster bundet sammen som små klaser af poesi. For det er dér, Sommer for alvor kan trylle. Det er i teksterne, Sommers kunstneriske udtryk findes, uanset om det er singer/songwriter, rock eller elektronisk.

Alt forladt er det overordnede tema bundet op omkring Sommers nylige skilsmisse, hvilket giver albummet en halvtrist stemning, selvom det også virker, som om det er en forholdsvist afklaret Sommer, der fører ordet. Titlen anlægger en forsonende tone, og intronummeret ”Pænt goddag, pænt farvel” fortsætter med høflighedsfraser og forstående kommentarer som »Jeg tror, jeg forstår / det, du sagde i går / da du sagde lad os gå / gennem livet sammen«. De elektroniske rytmer lægger bunden på den halvtriste breakup-sang, og med jagende, bølgende elektroniske laserlyde og nærmest kirkeagtigt baggrundskor bestående af Sommers meget lyse falset, er det, som om det både er en afskedssang og samtidig en sang om det skræmmende i at stå på trinnet til noget nyt og ukendt.

Selv om Sommer selv kalder det et elektronisk album, er det ikke, fordi det springer en i øjnene som et gennemført elektronisk udspil. Der er flere af numrene, der er minimalt elektroniske, som eksempelvis ”Tvivlen er i huset”, der faktisk findes i to versioner. Den ene version er bygget på en guitarstrofe og et keyboard – nærmest fuldstændig uden elektronisk islæt, bortset fra trommebeats. Samme nummer forefindes i en del 2, der er væsentligt mørkere i udtrykket med en hektisk og dystert skurrende baggrundsstøj til teksten: »Vær sikker på, det nok skal gå / så sikker, man kan være«. Optimist med forbehold.

Albummet er befriende ærligt og ligetil. Intet mudderkast. Meget modent. Reflekterende. Men hvordan lyder Sommer så på elektronisk? Faktisk overraskende naturligt og ganske professionelt. Albummet er produceret af Stefan Kvamm, som har gjort et rigtigt godt stykke arbejde. Der er nemlig ingen tvivl om, at det er 100 % Sommer – på den ret overlegne facon.

★★★★★☆

Deltag i debat