Kvintteten De Underjordiske sparkede i 2015 døren ind til den danske musikscene med debutalbummet Ind i flammerne. Nu er tiden så kommet til den svære toer, Flænger i luften, som bærer præg af at være en skive, der vil sikkert i havn uden at tage de store chancer. Når det er sagt, så gemmer der sig nogle ganske sprøde, energifyldte numre på den nye skive.
Pladen indledes med titelnummeret “Flænger i luften”, der langsommeligt indleder det ni numre lange album. Var det ikke for Peter Kures momentvise, energifyldte vokal og brødrende Bengtsens syreguitar, falder man lidt hen til det søvndyssende tempo i nummeret. Men når forsanger Peter Kure, der fremkalder associationer til Eik Skaløe, skruer op for volumen i stemmen til følgende lyrik, tager nummeret form:
»Havene rejser sig / Jorden får fødder / Og dine lunger runger i brøl / Ud over universet / Forbi min planet«.
Om end det går lidt stille for sig, så sender “Flænger i luften” os ind i De Underjordiskes lydunivers. De har heldigvis meget mere vildskab at byde på, end titelnummeret anslår. Singlen “Saskorus” svinger dig en kærlig lussing i form af energirig, fremadstormende og ikke mindst tempofyldt syrerock. Det er et godt live-nummer, der afgjort kommer til at sætte gang i festen under teltdugen, når De Underjordiske lukker Avalon i samarbejde med Fribytterdrømme lørdag nat på dette års Roskilde Festival.
»Hvad hvis døden er en ny begyndelse og vi / Vi lander et uventet sted / Du tænker nok, at det er en barnlig fantasi, men jeg / Jeg ved det ikke bliver sort«.
Pladen er en pose blandede bolsjer med både tempofyldte numre og de mere rolige. Desværre bliver de rolige numre bare ofte lidt for stillestående i min optik. Her tænker jeg blandt andet på pladens sidste nummer “Sletternes sønner”, der har en varighed på 10 minutter og 35 sekunder. Egentligt rummer nummeret en række interessante elementer, men i sin helhed byder det ikke på mere, end man kunne have præsenteret på tre til fire minutter. Det går så at sige under jorden.
Heldigvis udvider De Underjordiske med Flænger i luften også deres katalog med fede numre, der kan spille op til dans, når festivalssæsonen skydes i gang. Foruden føromtalte “Saskorus” er et af disse nummeret “Piskesmæld”, der modsat mange af pladens andre numre er mere upbeat i sit udtryk. Thomas Brandts trommespil er fremadbrusende og energisk, mens riffet rimer på sommer.
»Du famler dig frem gennem tågerne / Alt står og falder med dig«.
Med Flænger i luften lever De Underjordiske op til tesen om den svære toer. Det lovede godt efter debutpladen Ind i flammerne og bandet supplerer da også deres katalog med nogle ganske fine numre på Flænger i luften, men jeg savner at bandet tager større chancer. På den anden side falder de heller ikke igennem med denne plade, selv om jeg ikke er helt oppe at ringe over denne udgivelse.
