Det er sten sikkert, at torsdag er en af de dage på Roskilde Festival i år, der står stærkest. Den elektroniske musikscene er især repræsenteret, men også generelt et bredt spektrum af genrer, hvor man blandt andet kan se en del navne, der fortjener en markant større opmærksomhed end den lille skrift på plakaten.
Lad os starte i de små, men dystre og sene koncerter. Jamie Roberts, bedre kendt som Blawan, spiller sent om natten – klokken 2:30 på Apollo, for at være helt præcis. Det er et helt perfekt tidspunkt for den britiske techno-entusiast, for det bliver ikke en koncert for de ekstroverte, men tværtimod en mørk, intim koncert, hvor der danses men ikke snakkes. Koncerten bliver intens uden tvivl den mest intense elektroniske koncert i år. Tjek hans seneste udgivelse ud fra 2018, der hedder “We Will Always Dry”, der netop understreger den industrielle tilgang til hans techno-musik. Det er trance-dannende og så fængende, at det halve kunne være nok.
Lige før Blawan ser vi finske Amnesia Scanner på Apollo-scenen klokken 00:30, der også rammer Roskilde Festival med deres meget unikke tag på industriel elektronisk musik. Deres musik er noget for sig – og det er faktisk svært at forklare, hvilken retning genren går i, men betragt deres musik som techno uden de fire slag til jorden. De gør deres bedste for at skabe den mest larmende, men fængende støj, og jeg har på fornemmelsen, at netop Apollo-scenen gør retfærdigheden for deres lyd. Det bliver en fest – uden tvivl. Tag og lyt til deres plade “Another Life”, som skiller sig ud med deres gennemgående vokal-tema og flabede tag på melodier. Efter det, er deres nyeste udgivelse “Lexachast” i den grad et lyt værd – specielt fordi, at det faktisk ikke er nær så hårdt.
Det er selvfølgelig en skam, at Blawan netop skal være på samme tid med det det danske rave-pop band, Spleen United. Spleen United er low-key et af Danmarks mest originale og dedikerede bands. Bandet er tilbage efter at have gemt sig i en længere periode, hvor man ikke har hørt noget fra dem udover, at forsanger Bjarke Niemann har været med til at stifte et nyt band, der hedder “Lightwave Empire”. Deres andet album Neanderthal er klart min favorit, fordi intensiteten på albummet skifter fra at være en form for stoner-rock med synth-elementer, til at de netop udnytter de her synth-elementer til at skabe en fest. Det er svært at sige, om det bliver en koncert fyldt med lydspor fra deres seneste album “School of Eupohoria”, der ikke faldt helt ind i min smag, om vi skal lytte til ny musik – eller om det bare bliver en god blanding af det hele. Uanset, er jeg sikker på, at det bliver en fest. Deres musik er melankolsk, festlig og i det hele taget rummelig – og man skal for guds skyld ikke gå glip af denne perle, der med garanti kommer til at lyde fremragende på Arena klokken 02:00!
Årets bedste hiphop-act kommer også og beriger os med hans tekniske og aggressive rap på Apolloklokken 20:30. Denzel Curry er så stærk en rapper i spillet de her dage. Lige nu er han for tiden aktuel med hans seneste udkast, “ZUU”, men er i virkeligheden måske bedst kendt for hans album “TA13OO”. Han er en yderst teknisk rapper – det går hurtigt, men han har stadig en form for sang i rappen. Hans rap er generelt bare virkelig fængende og flabet – tjek eventuelt denne live-session ud med BADBADNOTGOOD, hvor man kan høre et nyt tag på hans track “Ultimate”. Man kan virkelig mærke her, hvad man går ind til ved at tage til koncerten.
Klokken 18:00 på Pavilion bliver der fældet tårer på række, når Julien Baker indtager scenen med sine behagelige guitar-fraser og sin stille og rolige vokal, der for det mest synger om sorg. Hendes debutalbum “Sprained Ankle” er så melankolsk hyggeligt, det overhovedet kan blive. Det er skrøbeligt. Det er stærkt. Det bliver en følelsesmæssig intens koncertoplevelse, som jeg håber, at jeg har overskud til, for man skal virkelig være forberedt på en følelsesladet koncert.
Sidst, men på ingen måde mindst, har vi min største favorit på line-uppet. Mit hjerte skippede lige et hjerteslag, da jeg så den her mand skal spille i år. Desværre spiller manden på samme tid som Brockhampton, hvilket jo er beklageligt for dem, der vil se begge dele, men jeg er på ingen måde i tvivl om, hvilken koncert, jeg tager til. Jon Hopkins spiller klokken 23:30 på Avalon-scenen og hold nu op, det bliver så smukt. Eller det insisterer jeg i hvert fald på, at det kommer til at blive! Med Jon Hopkins seneste udgivelse, “Singularity“, får han i den grad understreget, hvor storslået elektronisk musik kan være – samt hvor meget han har udviklet sig igennem årene. Hans forrige album “Immunity” skal nemlig også nævnes her. Han har siden det album taget et markant sving med musikken, hvor den førhen var mere ambient-baseret, simpelt og eventyrligt, har musikken nu taget det aspekt med i en hårdtslående electronica-verden. Jeg har stadig svært ved at få armene ned, når jeg lytter til “Immunity” og “Singularity” album på fuld smadder. De indeholder alt det, en electronica-entusiast kunne tænke sig til. Musikken varierer mellem de helt stille momenter, hvor man lige så godt kunne svæve rundt i rummet, og så er der de momenter, hvor der ikke spares på energien. Atmosfæren, der ofte er fyldt med vokal-kor, og selvfølgelig de helt ustyrlige og yderst levende synth-lege gør Jon Hopkins til en af de mest originale producere på den elektroniske scene.
Selvfølgelig er der mange andre gode navne denne dag – tag f.eks. Søren Huss klokken 14:00 på Arena eller Empire of the Sun kl. 19 på Orange. Der er lidt af det hele. Stille og vildt. Smukt og dystert. Torsdag bliver en rigtig god musik-dag!