Der er en solid portion new wave og new romantic over bandet HMLTD. En ung Billy Idol, Midge Ure eller en af de andre intense unge mænd fra sidst i 70’erne, først i 80’erne, ligesom heller ikke Bowies Ziggy Stardust har eksisteret forgæves.
Kvintetten HMLTD er fra London og har netop signet op med det uafhængige britiske label Lucky Number (Hinds, Dream Wife, Sunflower Bean). De blev dannet i 2015 under navnet Happy Meal ltd og er tidligere blevet kritiseret for at lege med et transgender udtryk, uden at være det. Til det har forsanger Henry Chisholm “Spychalski” udtalt: »A lot of it comes down to wanting to create something beautiful. But something that doesn’t necessarily fall within the standard confines of what you might call beauty«. Deres hjemmeside rummer ikke ret meget andet end links til en stor mængde sociale medier, men indeholder en mærkværdig lille video af en slange i færd med at sluge sig selv fra halen af. En levende uroboros, et alkymistisk symbol, som igen understreger bandets leg med det okkulte.
I pressematerialet siger bandet om sangen “Loaded”:
»(det) er en sang om et faustisk slagtilbud, inspireret af virkelige begivenheder, som vi selv i høj grad var en del af. Satan opdagede, at vores sjæle var defekte og fik fuld returret. “Loaded” er en historie om at devaluere og tingsliggøre sig selv – om materiel rigdom og åndelig fattigdom – men det er også en selvhjælpsbog til at komme videre derfra. Vi har lavet den for jer, men hovedsageligt for os selv«,
Det giver ikke ret meget mening. Er det sarkastisk? Ironisk? Er det en joke? Det er ikke til at sige. Ser vi på den tidligere udgivelser, EP’en Hate Music Last Time Delete, som for det første leger med bogstaverne i bandnavnet og for det andet har et cover, som er lige så depraveret som indholdet i denne nye sang: Et par ligger i et badekar med EP-titlen skrevet i blod på fliserne bag dem, ja, så peger det på at der ikke er tale om en joke, men at bandet virkelig har det sådan! »Daddy’s cool – with a bullet ‘tween his eyes/ and Mama too – she’s paid up for her crimes«, synger de. Og videre: »Well my home and my possessions/ They rendered me a slave/ So I set myself free/ I went home and blew it all away«.
Sangen bringer ingen anden forløsning end troen på at det, at sælge sin sjæl til djævelen, er lykken. Samtidig har de jo så tænkt det twist ind i sangen, at djævlen leverer deres sjæle tilbage, fordi de var defekte. Hvad skyldes denne defekt?
Samtidig leges der med myterne i videoen, som Mood Killer står bag. Bandet sælger deres sjæl til Hades (Faust), fejrer det i overdådige omgivelser (Trymalchios middag), rejser ned til underverdenen (floden Styx) hvor de fodres af hunulven i bedste Romolus og Remus-stil. Alt sammen vældig malerisk og dekadent og leveret med et fedt musikalsk drive. Også videoen leder, rent visuelt, tankerne hen på et af de store bands fra dengang, Echo & the Bunnymen og deres album Ocean Rain i scenen med båden i det psykedeliske blå landskab, Men det er en depraveret og demoraliseret new wave med okkulte undertoner, der både tekstligt og visuelt svælger i det mørke og djævelske. »I sold my soul to the devil one night/ Cause I – was pretty fucking poor«.
Musikken er herligt bombastisk med et skarpt guitarriff og lækre synths, foruden nogle yderst effektivt leverede breaks. Der er en lille snas industrial i den lyd, som gør det ret fedt tungt og fremadstræbende.
Så tag lige og gå på weekend med den her ting, som på mange måder indrammer en verden, der synes at være rendt af sporet og på vej mod en eller anden afgrund et sted. Så mange historier og spørgsmål, så meget weirdness; det kan kun blive interessant at følge med i, hvor HMLTD er på vej hen.