Det kan være svært at tro, at Earl Sweatshirt kun er 27 år gammel. For det første har rapperen med det mærkværdige alias i årevis været en del af den undervurderede skare af rappere, der udforsker mørke temaer over slumrende beats. For det andet, så har det tidligere medlem Odd Future-medlem det med at dukke op og forsvinde fra jordens overflade efter behag. Både før og efter udgivelsen af det ekstremt anmelderroste Some Rap Songs og 2019-projektet Feet Of Clay, har der været perioder, hvor Earl Sweatshirt af og til gik under radaren for selv hiphop-beundrere.
Derfor var det for mange en glædelig overraskelse, da rapperen med det borgerlige navn Thebe Neruda Kgositsile midtvejs gennem den kolde december annoncerede, at et nyt album var lige rundt om hjørnet. Sandt var det, da det Covid-19- og lockdowninspirerede Sick! lå klar kun 14 dage inde i 2022. Et album, der manifesterer, at Earl Sweatshirt er i en klasse for sig i den abstrakte hiphop-genre, der bedst kan beskrives som værende helt hans egen.
Den spacede “2010” blev udgivet som albummets første single, og det var et glimrende valg. Nummeret rummer udover dens brede Black Noi$e-produktion på introspektive linjer fra Earl, der ser tilbage på den kolossale udvikling, han har været gennem både som menneske og artist siden de første spadestik i Odd Future.
»Long way to go, we already came far / Story stayed the same, it was never made up / Threw me some loose change, look what I made of it «
Sick! byder på nøje håndplukkede gæsteoptrædener fra Bruiser Brigade-rapperen Zelooperz og New York-duoen Armand Hammer bestående af Billy Woods og Elucid. Zelooperz leverer et mindeværdigt åbningsvers på “Vision”, der bedst kan beskrives som en klaverklingende trapbanger. Armand Hammer deler et par gedigne svinere ud til deres rap-kollegaer på den nostalgi-inducerende “Tabula Rasa”, der ellers lyder noget så lunefuld med dens bløde, lyse sample.
Linjer som: »Listen, let’s not conflate, I give what I take / It’s the hunt, there is the chase / Some talk like they never got punched in the face” & “No disrespect, it’s a lotta mids in the room / My pack loud, cut right through« står blandt højdepunkterne fra den abstrakte rapduo.
Earl Sweatshirt var forleden ude med riven på Twitter. Her skrev han følgende:
»Y’all gotta stop calling anything with 808s and arpeggiated hats “trap”«
Og selvom kunstneren ofte kender kunsten bedre end anmelderen, så er det svært at komme udenom, at Sick! hiver på et par af tidens trap-elementer. Både titelnummeret “Sick!”, “Vision” og “2010” bliver båret af deres underliggende trap-hi-hats, der er en tiltrængt tilføjelse til det melankolske flow.
Da jeg hørte, at den legendariske producer The Alchemist stod bag en del af produktionen på Sick!, blev jeg meget spændt. Producerens sample-baserede skæringer og Earls langsomme flow har vist sig som en magisk kombination på “E. Coli”, “Nobles” og “Loose Change” fra Alchemist-udspillene Bread og This Thing Of Ours. Det var derfor en anelse skuffende, at samarbejdet umiddelbart kun har mundet ud i albumåbneren “Old Friend”. Bevares, det er et fedt åbningsnummer! Men nummeret varer kun godt 80 sekunder, så det ville ikke have skadet, hvis der havde været endnu mere alkymistisk magi til stede.
Earl Sweatshirts lyriske gaver bliver der dog delt glædeligt ud af på Sick!. På den dystre “Titanic” mikses en kvik Covid-reference med en hyldest til det afdøde hiphop-koryfæ, Daniel Dumile, bedst kendt bag hans superskurke- og maskebeklædtepersona MF DOOM – et ikon, som Earl Sweatshirt før har givet sine lovprisninger:
»Mask on like a supervillain / Daniel, who you in the den with? Lion«
Det virker til, at Sweatshirt i takt med modningsprocessen også er blevet ekstremt nøjsom med, hvad han udgiver. Siden Some Rap Songs i 2018 har han ikke udgivet et udspil med en varighed over 30 minutter, og på Sick! følger han samme spor med en trimmet sætliste på 10 sange og lige godt 24 minutters spilletid.
24 minutter er dog mere end rigeligt til at eksemplificere, hvor dygtig Earl Sweatshirt er. Sick! er endnu et vidnesbyrd om, at han er en af abstrakt-hiphops mest indflydelsesrige kunstnere.
