Koncerter

Ride, 08.06.22, Primavera Sound, Barcelona

Foto: Christian Bertrand
Skrevet af Daniel Niebuhr

Shoegaze-pionererne i Ride spillede under deres første af to koncerter i Barcelona hele Going Blank Again, men måtte kæmpe med svingende lydforhold i en koncert, der aldrig rigtig leverede egentlige lav- eller højdepunkter.

Det er svært at sige, om et band som Ride er gået under radaren i hele den store britiske-90’er-shoegazeband-kontekst. De er uden tvivl et af de mere kvalitetsfyldte og tidstypiske navne, men samtidig føles de også mindre eksponeret sammenlignet med eksempelvis Slowdive og My Bloody Valentine, (som ganske vist ikke er britiske, men I forstår forhåbentlig pointen.) Og nøjagtig som begge førnævnte bands gik Ride også i opløsning for herefter at blive gendannet, hvor den mellemliggende pause i Rides tilfælde varede 18 år. Det har ikke mindst skabt en yderst dedikeret fanbase, som på den anden side af bandets gendannelse kun er blevet større, i takt med at opmærksomheden også er blevet det – og det er blandt andet også derfor, at større festivaler som netop Primavera Sound og Roskilde Festival, (der oprindeligt havde bandet på plakaten i 2020), også har haft snøren ude efter Ride.

I år blev det således til to optrædener for Oxford-kvartetten på Primavera Sound, hvoraf den første fandt sted på Poble Espanyol, der til dagligt fungerer som et arkitekturmusem bygget i 1929, og som består af 117 replikamodeller af traditionelle bygningsværker fra hele Spanien. Og midt imellem bygningerne ligger der så denne mellemstore plads, hvor Primavera Sound i år afholder udendørs koncertarrangementer (heriblandt også Wet Leg) mellem deres weekendfestivaler. Havde man på forhånd læst lidt op på Rides sætlister, kunne man notere sig, at de for tiden udelukkende havde spillet numre fra deres sublime 1990-album Nowhere, indtil de for nyligt i Brighton pludselig spillede hele efterfølgeren, Going Blank Again, der i år fylder 30. Så da introen til “Leave Them All Behind” skyllede ud over det godt fyldte plads, kunne man hurtigt forudse aftenens program.

“Leave Them All Behind” er i sig selv et af genrens bedste guitarnumre, som i især de sidste to minutter går fra drømmende solo til totaltsmadrende støjudladninger fra alle fire medlemmer. Med den catalanske solnedgang forsvindende bag hustagene var det dog en mere neddæmpet afslutning på nummeret, vi fik serveret, hvor Mark Gardener og Andy Bell også lod til at have svært ved at genskabe de vokalharmonier, som på plade ellers perfekt komplimenterer guitarernes støjflader. For desværre kæmpede lydmænd- og kvinderne generelt med at tilpasse lydbilledet til den rungende akustik mellem murstensbygnningerne, hvilket ikke både gjaldt for Ride, men også Pom Pom Squad og Magdalena Bay, der begge spillede før briterne.

Der lod derfor ikke rigtig til at være en grundlæggende regel for, hvornår forskellige nuancer fremstod skarpere, eller hvornår de forsvandt i mere mudrede passager, hvilket unægteligt skabte en meget inkonsistent koncertoplevelse, som i sidste ende ikke var bandets egen skyld. Akkurat som med Dinosaur Jr. for en uge siden fik man med Ride desuden den tanke, at selve koncerten var præcis det, bandet på nuværende tidspunkt kan levere – hverken mere eller mindre. På “Mouse Trap” fungerede vokalharmonierne heldigvis for en stund over nummerets klassiske rockarrangement, mens bandet også kastede sig ud i en forholdsvis lang udgave af den ekstremt shoegazende “Cool Your Boots”. Og som afslutning var det selvfølgelig “Grasshopper”, der i denne omgang ikke kom i sin vanlige 11-minuttersversion, men som i stedet i en mere dynamisk og koncentreret udgave satte punktum for 60 minutters shoegazekoncert, der aldrig rigtig leverede nogle egentlige lav- såvel som højdepunkter.

I aften (torsdag den 9. juni) spiller Ride så igen – denne gang på selve hovedfestivalen ude ved Parc del Forum og angiveligt med hele Nowhere-pladen. Lad os krydse fingre for, at lydforholdsguderne er mere på englændernes side, end de var aftenen forinden.

★★★★☆☆

Leave a Reply