Med en hype grundlagt efter tre EP’er, mixtape’et Whack World udgivet på Interscope, en Grammy-nomineret musikvideo og samarbejder med stjerner som Beyoncé, Alicia Keys og Tyler, the Creator er den amerikanske rapper og sanger Tierra Whack endelig ude med sit debutalbum, World Wide Whack.
Henover lige knap 38 minutter får Tierra Helena Whack vist, hvorfor hun har tiltrukket sig opmærksomhed fra nogle af hiphop- og R&B-verdenens største navne. For Tierra Whack, der først gjorde sig bemærket under navnet Dizzle Dizz som freestylerapper i på gadehjørner i hjembyen Philadelphia, har virkelig et stort raptalent.
Hendes brug af vokal og variationen i levering og flow er således en af de helt store oplevelser på World Wide Whack. Hun udfolder det albummet igennem, men særligt på numre som ”Ms Behave”, ”Burning Brains”, ”Acceptable”, ”Difficult” og ”Invitation”. Lyt også til ”X” og den måde, Whack varierer flowet undervejs i verset og skiftet mellem omkvæd og vers. Hun har simpelthen en eminent og yderst original evne til at bruge sin stemmeføring og samtidigt et højt rapteknisk niveau, der anvendes til at skabe yderligere variation i det lyriske udtryk.
En anden stor styrke ved World Wide Whack er alsidigheden i produktionerne og udtrykket på de 15 ofte ret korte numre, albummet består af. Det spænder fra tungsindig, elektronisk neosoul på ”Numb”, over den elektronisk-energiske ”X”, der med trommer og bashorn giver en marching band-fornemmelse, til den Doja Cat-lydende popbasker ”Mood Swings”, den electrohousede ”Invitation” og ”Shower Song”, der med sin keyboardbaserede basgang er super funky.
Desværre er det ikke alt, der er fryd og gammen på World Wide Whack. Albummet indeholder også en lille håndfuld let ligegyldige numre, der sagtens kunne have været undværet, og som trækker en lille smule ned i helhedsindtrykket. Det gælder eksempelvis ”Club 27”, ”Two Nights” og måske også ”Moovies”, der lyrisk godt kan retfærdiggøres, men som musikalsk er ret uinteressante. Det er således nogle ret intetsigende pop-produktioner uden den kant og nerve, der ellers kendetegner de fleste af produktionerne på albummet, selvom de varierer i udtrykket. Samtidigt er det lyriske supplement i alle tre tilfælde sang, og selvom Whack er udmærket sangerinde, så er melodierne lidt for enkle og pæne, hvorfor det samlede udtryk bliver for kedeligt. Og selvom harpen, der benyttes på “Two Nights” ikke er helt uinteressant, så bliver det simpelthen for poleret, når vokalen på dette nummer heller ikke har noget som helst bid.
Man kunne måske i det hele taget godt savne bare lidt flere numre, der kradser som den stærkt relaterbare ”Difficult”, der handler om livets besværligheder (»I can’t sleep, I can’t eat / I feel small, so petite / I act strong, but I’m week / Livin’ is difficult«). Eller den vidunderligt langsomme ”Burning Brains”, som med sin forvrængede vokal på omkvædet er et fabelagtigt slow jam om kærlighed, der er ebbet ud. Et andet eksempel er den Atlanta-inspirerede rap-banger ”Snake Eyes”, hvor et elegant klaversample skaber den iørefaldende melodi, mens et tungt beat og dobbelttempo highhats skaber et forrygende groove, der uvægerligt får nakken til at nikke. Og så ligger Tierra Whack nogle forrygende bars, hvor ordlyden i enderimene føres igennem hele vejen i både verset og omkvædet.
Isoleret set er World Wide Whack en glimrende udgivelse med mange fremragende numre som ”Chanel Pit”, ”Accessible”, ”Imaginary Friends” og ”Invitation” i tillæg til de ovennævnte. Når albummet samlet set alligevel skuffer bare en lille smule, så er det, fordi Tierra Whack med denne udgivelse lidt for ofte kommer til at lyde som en del andre rappere, der bevæger sig i krydsfeltet mellem hiphop, R&B og pop. Særligt produktionerne på albummet er lettere tilgængelige, mindre skæve og synes at appellere mere til et mainstreampublikum, end det tidligere har været tilfældet. Lyrisk gør Whack sig stadig virkelig stærkt bemærket på World Wide Whack, men udtrykket fremstår samlet set mindre bemærkelsesværdigt end tidligere, fordi de mere poppede produktioner på albummet, gør det mindre fandenivoldsk og særegent.
Det gør på ingen måde albummet uinteressant, men det betyder, at Whack på World Wide Whack ikke helt lykkes med at forløse det potentiale for at skille sig ud, som hun har udvist på flere af sine tidligere udgivelser. Og det er ærgerligt. Ikke bare fordi, det måtte skuffe ens forventninger, men fordi vi har at gøre med en kunstner, der har alle forudsætningerne for at være en ener.
