Skribent - Caroline Andreasen

Plader

Super Galore: Let It Out

Nå, så skal vi åbenbart til den igen. Endnu et dansk pladedebuterende band, som giver sig i kast med garagerocken. Og ikke overraskende falder de igennem med et forfladigende, neutralt udtryk, der synes at have mere travlt i forsøgene på at efterabe forbillederne end med at finde sig selv. Next!

Plader

Julian Fane: Special Forces

Vi går frostgraderne og den faldende sne i møde i selskab med Special Forces. Et værk der sammenblander ambient, electronica og shoegazer. Når det er bedst, er det som små englebasser med vinger, der synger ned fra himlen. Julian Fanes debutplade lover godt for et nyudklækket talent.

Plader

The Elephants: Little Beast EP

Københavnske The Elephants hører til den type rockbands, der indeholder potentialet til at blive bedre, men med nærværende udspil er de på et udviklingsstadie, som næppe er synderlig interessant, medmindre du om fem år vil blære dig med at have hørt bandet først.

Plader

Spoof: White Lines in a Livingroom

Tillad mig at stille et fundamentalt spørgsmål: Hvad vil de os egentlig, alle disse vindere af musikkonkurrencer? Det bliver gang på gang bevist, at det kvalitetsmæssigt ikke er vejen frem. Danske Spoof spiller en dirrende blanding af pop, rock og sovemedicin.

Plader

The Paper Chase: God Bless Your Black Heart

Har du nogensinde set et menneske vendt på vrangen? Det er, metaforisk set, tilfældet på The Paper Chases seneste afkast. Vi får et indblik i en forpint sjæl, hvor specielt den stærke følelse af had spiller sig ud. Og musikken? Veludført eksperimenterende rock!

Plader

The Faint: Wet from Birth

De har lagt det farlige, det pågående og det danseopbydende udtryk i synthpunken på hylden og i stedet søgt mod et mere tilgængeligt udtryk. Men med tilgængelighed følger en ligegyldig fladhed. Det er ikke det store bid i The Faints fjerde plade.

Plader

Sahara Hotnights: Kiss & Tell

»Hej, vi hedder The Bangl... ahem... jeg mener... Vi hedder Sahara Hotnights. Vi har lige lavet en ny plade, hvor alt, hvad vi havde af energi og nerve, er blevet fjernet til fordel for et pænt udtryk. Tjek os ud!«

Plader

Mirah: C’mon Miracle

Stemmen er stadig helt nærværende. Mirah skriver stadig akustisk baseret popmusik i forskellige indpakninger. Indpakningerne er dog ikke helt så spændende denne gang, og flere af sangene bider sig ikke rigtig fast.

Plader

The Unit: White Night

Garagerocken anno 2004 har nærmest udspillet egen rolle med talrige horder af intetsigende bands, der vil ride med på andres succes. Der må ske noget! Og noget sker bestemt på The Units debutudspil. Et stænk punk og aggression skydes i musikken, og pludselig har vi fat i noget interessant.

Plader

Barra Head/Menfolk: Arrival/Are We Enemies

En 12"-split med mathrockens komplekse rytmer som fællestræk for to ellers vidt forskellige danske bands. På den ene side iblander Barra Head postrock og post-hardcore, og på den anden sejtrækker Menfolk med møgbeskidt hardcore. Kvaliteten er høj.