When Saints Go Machine opstod for små to år siden af en fælles ambition om at skabe interessant klubmusik, og debuten er nu på trapperne. Undertoner har spurgt ind til bandets identitet, målrettethed, ambitioner og det at have hjernen med på klub
Skribent - Signe Palsøe
Er de sjældne: Lyserød lyseblå beige
Digteren og komponisten mødes, og sød musik opstår. Dette har været udgangspunktet for Lyserød lyseblå beige, og det er der alt i alt kommet en ganske pæn omgang organisk kammermusik ud af. Indimellem skurrer pladen dog mere i ørerne, end godt er.
Great Lake Swimmers: Lost Channels
Great Lake Swimmers lægger mere og mere tryk på popelementerne i folkpoppen. Og selv om Lost Channels ikke udvider specielt mange horisonter, lykkes folkpopprojektet ganske godt.
Fever Ray, 22.03.09, Store Vega, København
Fever Ray alias Karin Dreijer fra The Knife indfriede alle forventninger om en storslået og dyster oplevelse på grænsen til det teatralske. Men visse steder i aftenens løb fornemmede man, at mindre måske havde været at foretrække.
V/A: Dark Was the Night
For 20. gang er en række navnkundige musikere gået sammen om at kreere en endog meget lang dobbelt-cd til fordel for kampen mod hiv og aids. Denne gang er den folkede indie i spotlyset, og resultatet er tæt på at være så godt, som konceptet nu engang tillader.
Howling Bells: Radio Wars
Så er der sukker til hjernen. Howling Bells leverer tomme kalorier, der nok skal holde gang i forbrændingen, men særlig interessant kost bliver det aldrig.
Andrew Bird: Noble Beast
»Forventningens glæde er ofte den største« – en vending, der har givet mangt en otteårig lyst til at gøre ældre familiemedlemmer tandløse op til juleaften. I tilfældet Noble Beast er der dog noget om snakken, for selvom pladen indeholder mange fine indslag, mangler den sin forgængers fænomenale popøre.
Hjaltalín: Sleepdrunk Seasons
Islandske Hjaltalín giver pokker i krisetider og leverer med deres debutalbum en instrumentel overflod, der har en skøn balance mellem det flotte og det finurlige.
Islands, 10.02.09, Lille Vega, København
Det at have den ternede indie-skjorte foret med vellyd og varierede ørebaskere gør ikke alene en god koncert. Det var vist moralen, da Islands tirsdag aften forlod scenen i Lille Vega – en smule for tidligt og efter lidt for få højdepunkter.
Little Red Suitcase: Temporarily Out of Order
To voksne kvinder ifører sig diadem og tylskørt for at lege prinsesser. Samtidig spiller de lidt skæv indie-jazz med pudsige tekster om høns, regn og andre af hverdagens små aktører. Resultatet er en kende anstrengende.
Munck//Johnson, 29.01.09, Huset i Magstræde – Musikcaféen, København
Munck//Johnson har siden deres seneste album udvidet med bassist, guitarist og trommeslager, hvilket har givet bandet en ny og mindre afdæmpet lyd. De nye virkemidler kom dog sjældent til deres ret ved den nye konstellations første koncert.
Thunderbear: Solus Ipse
Solus Ipse er en forsagt plade. Og dog. At lytteren intet andet får serveret end en række spartanske klaverkompositioner og en sælsom, poetisk trackliste, gør pladens evne til at fremmane smukke og dystre stemningsbilleder, følelseslandskaber og tankestrømme så meget desto mere betagende.
Cody: s.t. EP
Mystikken vil ingen ende tage. Er her tale om en gruppe opmærksomhedssøgende ballademagere? Eller er det kunst? Antifolken breder sig som ringe i vandet. Cody, det nyeste skud på stammen, har fået bægeret til at flyde over. Nu er det frem med luppen!
Slaraffenland: Sunshine EP
Sunshines kildrende stråler kaster ikke så mange indtryk af sig, som jungledrengene i Slaraffenlands tidligere udgivelser, men hvad gør det, når alt, man egentlig har brug for på en varm sommerdag, er et letfordøjeligt måltid og lidt glade trommer.
The Deer Tracks: Aurora
»Hej! Jeg vil gerne bede om for 20 kr. blandet elektronik med Stina Nordenstam-vokal, og så kan du ellers bare fylde op med noget klar klokkelyd. Lidt støj og guitar må der også gerne komme i, men endelig ikke for meget. Og put det gerne i en knitrepose.«
Peter Broderick: Home
Home indeholder to slags sange. Dem, der kræver sin lytters tålmodighed og nok skal lukke op, hvis bare du banker på længe nok. Og dem, hvor der bare ikke er nogen hjemme, hvor længe du så end bliver stående på dørmåtten.
The Acorn: Glory Hope Mountain
Dyretarme, marimbaer og ukuleler er bare nogle af de virkemidler, The Acorn har taget i brug for at ære forsanger Rolf Klauseners sydamerikanske mor. Selvom ikke alle skæringer står lige stærkt, gør den utraditionelle instrumentering og en række charmerende folknumre Glory Hope Mountain værd at stifte bekendtskab med.
Mugison, 09.12.08, Loppen, København
Da jeg for små to uger siden anmeldte moi Caprice, var en af ankerne, at bandet ikke løftede taget på Vanløse Kulturhus. Selvom Loppen er af samme størrelse, havde Mugison ikke samme problem ved gårsdagens koncert. Han blæste bare skidtet af.
moi Caprice, 27.11.08, Vanløse Kulturhus, Vanløse
moi Caprice måtte kæmpe sig op ad bakke i modvind til torsdagens koncert i Vanløse. Hverken omgivelser, publikum eller teknik var ideelt for en god koncertoplevelse, men alligevel formåede bandet at gennemføre aftenen og efterlade sig et helt pænt indtryk.
Wolf Parade, 20.11.08, Lille Vega, København
Canadiske Wolf Parades første koncert på dansk grund havde sine ups and downs, men et energisk midterstykke med uventede landvindinger og sikre publikumsfavoritter gjorde koncerten til en både charmerende og medrivende oplevelse.