Fire af den amerikanske indierocks veteraner debuterer med et country-inspireret album, der spinder nye, interessante arrangementer med tråde fra deres musikalske fortid. Det er en overvejende positiv oplevelse.
Skribent - Signe Palsøe
Slaraffenland, 12.09.09, Loppen, København
Slaraffenland er på vej mod USA for i den næste tid at turnere med Akron/Family, og lørdag spillede de tourens sidste koncert på dansk grund. Det var pænt. Det var rart. Det var en smule skuffende.
Jenny Wilson – på nye, demokratiske græsgange
5. september kan Jenny Wilson opleves live med sit gamle band First Floor Power i København. Det er dog et kort, nostalgisk tilbageblik for den svenske sangerinde, for hun er klar til at udfordre sin kreativitet på helt nye måder.
Zee Avi: s.t.
Hvis du er glad for jazz, men også godt kan lide ukuleler, er der gode odds for, at du vil synes om Zee Avis debutplade. Selvom hendes udtryk ikke er dybt originalt, er det i dén grad personligt.
James Yorkston & the Big Eyes Family Players: Folk Songs
James Yorkston vender tilbage til sine rødder med en række genindspilninger af numre fra tidligere tiders store folkemusikere. Trods sangenes enslydende opbygninger gør de gode historier og en fin instrumentering Folk Songs til en positiv oplevelse.
Peter Broderick: Music for Falling from Trees
Selvom det ikke er ligetil at skabe ny-klassiske kompositioner eller at gøre soundtracket til en danseforestilling vedkommende på egen hånd, har Peter Broderick gjort det godt. Music for Falling from Trees er både interessant og veludført.
Roskilde ’09: Marissa Nadler, The Dodos, Micachu and the Shapes, 04.07.09
Marissa Nadler holdt stand mod udefrakommende lyd, mens der blev leveret lovende indiepop-præstationer fra The Dodos og Micachu and the Shapes.
Roskilde ’09: The Mars Volta, Jenny Wilson, The Soft Pack, 03.07.09
En blandet pose bolsjer fra den sene aften og de endnu senere nattetimer.
Roskilde ’09: St. Vincent, Mew, 02.07.09
St. Vincent leverede utraditionel indiepop i Astorias lukkede scene, mens Mew tog den slagne, velkendte vej på Arena og gav folket, hvad de ville have.
Murmansk: Eleven Eyes to Shade
Murmansk er ikke sene til at lade sig inspirere af deres idoler, men hvad gør det, når resultatet er en fin og endog original blanding af kendte elementer fra støjrock og shoegazer. Tag endelig med en tur nordpå.
Anna Järvinen: Man var bland molnen
Anna Järvinen lever på sit andet soloudspil op til alle fordomme om velskårne svenske popsange og melankolske skandinaver. Det er der alt i alt kommet en rigtig fin popplade ud af.
Grizzly Bear: Veckatimest
Grizzly Bear dykker på deres tredje album ned i et stille virvar af menneskeligt mørke og instrumentel kompleksitet. Det er en gribende, smuk og forførende oplevelse, der er blandt årets bedste.
Tosca: No Hassle
Det kan være farligt uden videre at stemple en plade som værende skidt eller enfoldig. Måske har man ikke givet musikken den rette mulighed for at udfolde sig. I dette tilfælde føler jeg mig dog mere end overbevist: Der er ikke meget at komme efter på No Hassle.
Ghost Society: Dogs and Desperation EP
Ghost Society er en ny, dansk konstellation bestående af musikere fra bl.a. Blue Foundation og People Press Play, der – som navnet antyder – spiller musik af den sfæriske og drømmende slags. Det er godt, men til tider en kende for pænt.
Oh No Ono, 14.05.09, Pumpehuset, København
Det var en blandet fornøjelse at overvære Oh No Onos første koncert på deres nystartede tour. Selvom bandet fik masser af gode vibrationer fra publikum, fremstod koncerten som en fragmenteret oplevelse, der sjældent lod musikken leve sit eget liv.
Jeniferever: Spring Tides
Skaf dig hurtigst muligt en skov, du kan smække op foran dit vindue, og iagttag den, mens du nyder Spring Tides. Den fremmaner dagdrømmerier og indbyder til drømmedage på græsklædte skråninger med hvide lammeskyer og simple tankestrømme som eneste selskab.
Green Pitch: La Jolla
Green Pitch vægter stadig intimiteten højt på deres andet album, selvom det overordnede lydbillede er blevet mere nuanceret. Alligevel er La Jolla en smule stillestående og kunne godt have tålt lidt mere løssluppenhed.
Andrew Bird, 04.05.09, Lille Vega, København
Lille Vega var mandag aften fyldt til bristepunktet, hvilket tydede på, at ordet om den noble Andrew Birds treat til publikum var gået i forvejen. Hans første koncert på dansk grund var da også en helt igennem udsøgt fornøjelse.
And You Will Know Us by the Trail of Dead, 03.05.09, Lille Vega, København
Alle mine fordomme om et selvhøjtideligt band blev gjort til skamme på en søndag aften, hvor der både blev danset på baren, slået søm i instrumenterne og spillet rigtig, rigtig god rock.
Malajube: Labyrinthes
Malajubes indierock er ikke så labyrintisk, at man som lytter fortabes undervejs, for Labyrinthes’ fine fornemmelse for spændende arrangementer fører lytteren sikkert gennem en vildfarelse af de mere interessante.