En lys sommeraften og mørk, støjende rock viste sig desværre ikke at være et favorabelt match i Shiny Darklys tilfælde. Det tog noget tid, før bandet havde rystet eventuelle nerver af sig, og før de afslutningsvis heldigvis formåede at fremstå som det lovende rocknavn, de i virkeligheden er.
Selvom publikumfremmødet til Dangers of the Seas koncert var lille og eftermiddagssløvt, fik konstellationen snart grebet de tilstedeværendes opmærksomhed med en kombination af fængende indiefolk, fine arrangementer og godt selskab.
Når Indians ikke varierede deres lydlandskaber nok, eller numrene blev meget langsommelige, fremstod deres musik en kende træg i eftermiddagsvarmen. Det meste ad vejen var københavnerne dog et dejligt udsvævende og lovende bekendtskab.
The Echo Vampers optræden blev en smule forceret, men energien fra bandet og publikum var ægte og hjertelig nok, og sommetider lød det da også helt godt. Det meste af koncerten måtte jeg dog vente forgæves på popmusikkens guldkalv: 'den gode melodi'.
Knapt var de kommet, før de gik igen, de hypede svenskere i Icona Pop. Det gik ikke stille for sig, mens det stod på, men pigerne kom dog aldrig rigtigt ud over dj-pulten.
Attitude og talent gik op i en højere enhed for Nelson Can, der leverede en koncert med sjælden intensitet og spilleglæde.
The Beardy Durfs formåede med en enkelt guitar, nogle effektpedaler og et gammelt, østtysk trommesæt at skabe en støjhimmel frem for -helvede. Det var højt, kaotisk og fandens velfungerende mandag eftermiddag på Pavilion.
De to unge svenskere, der udgør F.O.O.L, leverede den største fest søndag aften på Apollo med en solid omgang dansevenlig electro, der bestemt ikke lagde skjul på inspirationen fra franske ligesindede.
Det lykkedes Dig & Mig at tage kegler med en koncert, der var både festlig og energisk, men også uden de store overraskelser. De skamløst catchy melodier inciterede til fællessang og fik publikum til at gynge, så det var svært ikke selv at stå og trippe lidt med.
De svenske arbejderpunkere løb sig igennem deres koncert, hvor der var fuld knald på. Det var kort, intenst, godt og lidt udmattende.
War for Youths koncert på Apollo Countdown - scenens premiere - blev ødelagt af tekniske problemer. Koblet med scenens dårlige lyd gjorde det koncerten til en utilstrækkelig og utilfredsstillende oplevelse.
Eloqs eklektiske brug af forskellige genretræk var både hans force og charme, men når det indimellem blev for ufokuseret, røg opmærksomheden og publikumskontakten.
Ulige Numre beviste, at de er mere end blot en sang om vores hovedstad. Gode sange og et karismatisk band skabte rammerne for en fest gjort af lige dele ungdoms- og fodboldkådhed.
Amerikanske Other Lives med deres mange instrumenter og filmiske indierock, gav onsdag aften en musikalsk oplevelse, der var ren luksus, og endda med humor oveni – og et Ramones-cover.
