Søndag var lig med første dag med musik, men samtidig også anden dag med fest. I et godt stykke tid før aftenens sidste koncert på den orange, græskarformede hoppeborgsreplica, de kalder Apollo, var der dømt hoppestemning fra et fremmødt publikum, der var klar til at få forløst festtrangen, som indtil videre kun var kommet til udtryk ved campingområdernes diverse anlæg. Til at sætte rigtig gang i festivalugen havde man derfor satset på de to unge svenskere, der udgør duoen F.O.O.L. Sveriges svar på Justice? stod der i bandbeskrivelsen – og dér havde Roskilde Festival ramt hovedet på sømmet.
Fra det sekund, hvor Rasmus Hermansen og Oliver Nilsson indtog scenen, lyste inspirationen fra især den franske electro/housekultur ud af de unge svenskeres musik. Den musikalske kombination, der trak på elementer fra både Daft Punk, Justice, Mr. Oizo og sågar den overdrevne brug af de såkaldte bassdrops, som virkelig er kommet på mode på det seneste, formåede så sandelig at give masserne den musikalske fest, de havde ventet på. Ligeledes var duoen påført masker, der ydermere kunne tolkes som et hint til de førnævnte franske legender i Daft Punk. Den franske inspiration var de to svenskere selvfølgelig også godt selv klar over. Så det virkede som en dejlig selvironisk anerkendelse af deres musikalske forbilleder, da de gav os nummeret “We’re Not French”.
Midt i alle festlighederne stod jeg dog alligevel og savnede en smule mere musikalsk originalitet. Det var indlysende, at Hermansen og Nilsson udmærket vidste, hvad der fungerede og derfor udelukkende gik efter at holde sig til ‘never change a winning team’-konceptet. Men det kunne kun have gjort koncertoplevelsen endnu bedre, hvis vi var blevet præsenteret for andet end en gennemgående, usandsynligt distortet bas, den åbenlyse inspiration fra den franske electroscene samt et mere end ligegyldigt remix af Gotyes allestedsnærværende “Somebody I Used to Know”. Jeg tror bestemt, at publikum i deres store folkefest havde været bedøvende ligeglade med musikkens resterende indhold, så længe der bare havde været et dansevenligt ‘4 to the floor’-beat.
Man kommer dog ikke uden om, at der var dømt party for alle pengene foran Apollo, og F.O.O.L.’s optræden var til mere end bestået. Jeg forventer i hvert fald en hel masse fra programmet på Roskilde Festivals seneste tilføjelse til familien af festivalscener, og denne koncert fik mig kun at glæde mig endnu mere, til det hele for alvor går i gang.
Det var en super og altovertruffen koncert! Kan godt nikke genkendende til anmeldelsen dog, men tænkte dog klart med Justice end Daft Punk over F.O.O.L.
Og hvor var dog rart at majoriteten af festivalgængerne var hoppet helt over til Pavilion Junior for at se Klumben & Raske Penge. Det gjorde det meget lettere at komme i front og feste med dem der virkelig brændte for denne genre! ;)
Et album mere fra F.O.O.L. og jeg er sikker på at de havner på en af de større scener i 2014 :)