Ingen kan tage noget fra LLNN og deres seneste album, Unmaker, at det en krævende – omend belønnende – affære, når der dedikeres både tid og tålmodighed til lytteoplevelsen. Til københavnernes releasekoncert i Pumpehuset virkede bandet dog mere opsat på at hygge sig i selskab med de fremmødte, hvilket desværre hæmmede den samlede oplevelse.
Linn Koch-Emmery formåede ikke at løfte musikken fra sine studieindspilninger ved at fremføre den live. Tværtimod var det som om, at der blot blev skrællet lag af detaljer væk i koncertudgaverne.
Engelske Squid leverede et stærkt show, der var meget tro mod de indspillede sange. Dét i en sådan grad, at de mellemspil der fungerer så godt på plade, på en sær måde hindrede den totaloplevelse vi kunne have fået fra et af de mest spændende og originale navne på musikscenen netop nu.
Når de er bedst, så formår Communions stadig at bringe publikum i guitar-induceret ekstase som få andre danske bands og de nye sange fra Pure Fabrication fungerede mestendels glimrende på scenen.
Basker Hval leverede en ordløs midnatsseance med en helt unik fusion af synthwave og progrock, mens bands som Gro og Linn trods udfordringer fik vist deres store potentiale frem på sidstedagen til Uhørt Festival.
Kalasets sympatiske rockpop vækkede smittende glædessmil blandt publikum inden Praytells maniske kaosrap tog publikum helt med ud til overdrevets rend.
Vanen tro gav Uhørt sceneplads til det rå, upolerede talent ude i øvelokalerne. På festivalens første dag imponerede den omfavnende popsanger Lucky Lo, det støjende og desperate doomskrig fra Kollapse og Iomfros hyldest til det basale hjemmeliv.
Leizure viste i Byhaven, at de er Danmarks næste store jazz-punkband, og Shitney er et af vores mest spændende avantgarde bands.
Den dansehungrende gruppe, der sammensmelter alverdens musikalske inspirationer manglede i den grad et publikum, der kunne danse til Kalahas legesyge musik.
Ganger bød på smukke vokalharmonier, lækker lyrik og visuel overdåd til udsolgt turnéafslutning på Bremen Teater. Særlig ét af den eksperimenterende popgruppes medlemmer beviste, hvorfor Ganger er hypen værdig.
Ydmyge First Flush spredte, trods tekniske effekt-problemer, deres kærlighed for musik udover hele koncertsalen med manér.
Death Machine gæstede Loppen, hvor de trods ubarmhjertig lyd spillede smukke atmosfærer frem. Og så sluttede de af med et klimaks, der gerne måtte være indtruffet noget tidligere.
Smerz begiver sig ud i at skabe en teatralsk forestilling, men ender med at lade deres elektroniske elementer overdøve de vigtige aspekter af koncerten, der gør oplevelsen levende.
Bisse er muligvis blevet en oldboy, men det meste er stadig muligt. Sådan føltes det i hvert fald, da han tog afsked med publikum efter 19 sange på sin turnéstart i Studenterhus Odense.
