ISAN giver os dét, de plejer. Uden undtagelse. Og alligevel fremstår historien om den heldige kat som deres bedste. Et overmåde rart slumretæppe (i ordets bedste forstand).
Plader
Clinic: Walking With Thee
Clinic kan slet ikke leve op til forgængeren Internal Wranglers chokerende og fortryllende eksperimentere-lyst og ender med en middelmådig opfølger.
Sophia: De Nachten
Suverænt smukt. Stærkt og smertende. Sophia.
Evan Dando: Live at the Brattle Theatre / Griffith Sunset EP
Evan Dando lister sig stille frem på scenen efter et halvt årti i grusomme druk- og narko-problemer. Han lever ikke helt op til tidligere tiders bedrifter, men det er dejligt at høre, at han stadig er i live.
Tindersticks: Trouble Every Day
Tindersticks gentager sit samarbejde med den franske instruktør Claire Dénis – desværre med et umådelig kedeligt resultat.
Love as Laughter: Sea to Shining Sea
Skramlet lofi-rock fra den amerikanske vestkyst. Love as Laughter er på det meste af Sea to Shining Sea et indtagende bekendtskab, der ikke gør rockmusik sværere end højst nødvendigt.
The Flaming Stars: Ginmill Perfume
Smittende garagerock, der sagtens kunne være indspillet i 1965 – og alligevel ikke er i nærheden at lyde forældet. Et sprudlende og herligt varieret opsamlingsalbum fra et energisk band.
Jimmy Eat World: s.t.
Jimmy Eat World har med deres fjerde album fundet frem til en lettere tilgængelig formel, der henvender sig såvel til rockfans og masserne. Og oven i hatten formår de at skære fængende melodier, der bestemt har et par deciderede ørehængere imellem.
Matthew Jay: Draw
Et varieret og ganske lovende singer/songwriter-debutalbum.
Rival Schools: United by Fate
»1-2-3 - rock!« Der ligger ikke de store dybsindigheder bag Rival Schools debutplade, men hvis du kan nøjes med god gedigen rock’n’roll, er United by Fate bestemt værd at komme i nærkontakt med.
Luke Haines: The Oliver Twist Manifesto
Et manifest over popindustriens sølle tilstand - men hvor er løsningen på problemet?
Puddle of Mudd: Come Clean
Åh nej. En helt igennem horribel plade. Hold dig langt, langt, langt væk fra Come Clean, der er en misgerning mod musik som kunstform.
Jeff Buckley: Live à l’Olympia
Nok beviser denne liveplade endnu en gang, hvor stærk en sanger Jeff Buckley var, men det er svært at undvige fornemmelsen af, at den vigtigste årsag til udgivelsen er ønsket om profit.
David Kitt: The Big Romance
Interessante bud på et sammenstød mellem akustisk singer/songwriter-folk og elektroniske virkemidler. Men der mangler lige det sidste.
