Plader

David & the Citizens: For All Happy Endings

På sit debutalbum udforsker David & the Citizens forskellige afkroge af folkgenren og gør det på en absolut anbefalelsesværdig måde.

Folk er en genre, som er blevet genskabt og revurderet blandt de bredere kredse af den alternative musikverden indenfor de senere år. Et hav af solister og bands har taget den konventionelle genre til sig, leget med den og modelleret den med strøg af diverse nyfortolkninger. Seneste skud på stammen hedder David & the Citizens og er fra Sverige.

David & the Citizens centrerer omkring frontfigur og sangskriver David Fridlund, som efter en række ep’er nu har samlet sange nok til en hel plade. For All Happy Endings byder på en samling sprudlende sange, til tider mørke og tyste og til tider mere livsbekræftende og energiske, men hele linjen igennem med en ærlig og troværdig tone, som fastholder opmærksomheden hos sin lytter.

“Birch & Aloe” er pladens instrumentale åbningsnummer, som med sin gamle orgellyd giver associationer til andre nyere folk-prægede bands som 16 Horsepower eller Black Heart Procession. Samme gamle instrument går igen på pladens afsluttende titelnummer. Instrumenteringen er absolut et element, som er med til at give bandet særpræg. Trompet, trækbasun, saxofon og harmonika er blandt instrumenterne, som finpudser sangene.

Mellem de halvskæve instrumentalnumre er det en noget anderledes stil, der lægges for dagen, og til denne hører også andre inspirationskilder end ovenstående; de mest åbenlyse værende Neutral Milk Hotel og især Bright Eyes. Specielt i singlen “Song Against Life” er der en stærk reminiscens til Conor Obersts sangskrivning: De sammenhvirvlede historier i en og samme tekst, det rolige blandet med det kaotiske samt Davids desperate, uregelmæssige vibrato i vokalen.

Desperation synes at være et overordnet tema på pladen, blandt andet i “Now She Sleeps in the Good Soil of Denmark” (som er taget fra bandets første ep). Teksten herfra såvel som fra flere andre sange på For All Happy Endings omhandler Davids afdøde mor, og de sætter alle eftertænksomme, alvorlige og dybt personlige aftryk. I “Divine” småfilosoferer Fridlund: »I often wonder if maybe you found the light / That divine, comforting light they spend so much time on trying to find.«
Til trods for pladens titel, som vel blot skal indikere et håb, et lys for enden af den mørke tunnel, er der ingen glade øjeblikke at finde i David Fridlunds tekstunivers. Som lytter er man vidne til en psykologisk selvransagelse uden lige, men det er den brede vifte af musikalske variationer, der fraholder For All Happy Endings at dykke under og drukne i mismod. Tværtimod skærpes lytterens koncentration og nysgerrighed for hver sang, for det er svært forudsigeligt, hvorledes sangene vil udfolde sig. Alt dette gør pladen stærk og langtidsholdbar, hvilket absolut er et plus.

Selvom det ikke er samtlige sange, som er af samme helt høje kvalitet, bydes der dog på en homogen samling legesyge melodier med poetiske tekster fyldt med skarpe observationer og skæve vinkler. Eller som David Fridlund selv synger det: »It’s a well-written story with all the ingredients.« En absolut anbefalelsesværdig plade!
[/INFO]

★★★★½☆

Deltag i debat