Plader

Wilco: Yankee Hotel Foxtrot

Skrevet af Søren McGuire

Wilcos musikalske udvikling breder sig mere ud end nogensinde før. Yankee Foxtrot Hotel er et spraglet, alsidigt album, der befinder sig væsentligt på afstand af den alt. country-lyd, bandet fra første album tog udgangspunkt i.

Amerikanske Wilcos fjerde album har været længe undervejs. Først nægtede Reprise Records at udgive pladen, da selskabet mente, at pladen var for ukommerciel. Dette resulterede i, at bandet valgte at forlade Reprise Records, men heldigvis stod det lille selskab Nonesuch klar til at udgive Yankee Hotel Foxtrot. Ironisk nok er både Reprise Records og Nonesuch ejet af det multinationale selskab AOL Time Warner, der derfor har betalt to gange for pladen. I mellemtiden havde to af Wilcos medlemmer, Jay Bennett og Ken Coomer, valgt at forlade gruppen. Det er altså en mærket Jeff Tweedy, der nu er aktuel med et album, som mange kritikere hylder som en moderne klassiker og gruppens bedste.

Wilco foretog et markant stilskifte mellem deres andet album Being There fra 1996 og Summerteeth fra 1999. Det var på Being There tydeligt, at Wilco nedstammede direkte fra det hedengangne Uncle Tupelo, der var gået i opløsning kun to år tidligere. Gruppens upolerede countryrock var ikke helt ulig den, Jeff Tweedys tidligere Uncle Tupelo-kollega Jay Farrar spillede i dennes nye band, Son Volt, men Tweedy & co. havde alligevel lagt en vis distance til lyden af bourbon og støvede landeveje. Denne distancering fremstod endnu tydeligere på Summerteeth, der med vold og magt forsøgte at lyde som en Beatles-plade med dens skæve rockkompositioner, mens Wilco forsøgte at nedbryde den alternative country, der i sin tid havde skabt gruppen.

Yankee Hotel Foxtrot fortsætter Wilco deres rejse væk fra lyden på debuten A.M. og Being There. Gruppen er nu nået så langt væk, at de knap nok kan betegnes som værende et alt. country-navn, og der er da også mærkater, der passer bedre på gruppen. Det er mere nærliggende at kalde Wilco for et eksperimenterende neo-postrock orkester end at betegne dem som et americana-band. Selvom der er elementer af country på pladen, er disse yderst sparsomme, og det er derfor ren ønsketænkning at tro, at man kan finde henvisninger til A.M., Being There eller Uncle Tupelo, for den sags skyld. Men der er mere at hente i Wilco og Yankee Hotel Foxtrot for fans af artister som Smog, Modest Mouse og Red House Painters, end der er hos fans af mere ’middle of the road’ alt. country-navne.

Det skal dermed ikke være sagt, at Yankee Hotel Foxtrot er en dårlig plade, for det er den bestemt ikke. Der er mange gode øjeblikke såsom de melodiøse “Kamera” og “Ashes of American Flags” samt det støjende åbningsnummer “I Am Trying to Break Your Heart”.

Der er ikke noget at sige til, at kritikerne i den grad er begejstret for denne plade, for de 11 mere eller mindre brogede sange vidner om et modent band, der ikke er blege for at tage chancer. Og derfor er Yankee Hotel Foxtrot også svær at anmelde, for den placerer sig et underligt sted mellem alternativ rock med en fjern inspiration fra country og så de mere yderligt liggende genrer som lofi, støjrock og shoegazer. Under alle omstændigheder vil denne plade henrykke nogle og skuffe andre.

★★★★☆☆

Deltag i debat