Plader

Plök: You Tie a Rock to Your Leg Cuz It Fits You

Haves: form. Ønskes: indhold. Sprælsk omgang med rock, metal og polkarytmer kan føre mange steder hen. Odenseanske Plöks kompasnål peger da også i alle retninger samtidigt. Et sted i rodet kan man mærke en god dynamik, men den hjælper ikke meget, når sangene er helt igennem ringe.

Hvor mange bolde kan man egentlig holde i luften samtidig? Ifølge Wikipedia faktisk en hel del. Det er en rekord, som drengene i Plök forsøger at slå … musikalsk, altså. De gør ihærdige forsøg ved at fyre bold efter bold i vejret – men så er der jo lige dét med at gribe dem igen.

You Tie a Rock to Your Leg Cuz It Fits You spurter Plök af sted i 1.000 retninger med deres sære polkametalrock-sammensurium, der mest af alt har travlt med at fremvise, hvor meget de kan på deres instrumenter. Gennem de seks numre på You Tie a Rock to Your Leg Cuz It Fits You støder man på ét langt stormangreb, der efterlader én noget rundt på gulvet en lille halv time senere.

For man kan godt høre, at Plök kan en masse. Men det kniber gevaldigt med at skrue ordentlige sange sammen. Odense-bandet har gjort benarbejdet ved at se forbillederne efter i kortene, og man bliver især mindet om knægtene i Düreforsög, der også var ferme på deres instrumenter, og som gjorde deres samspil til en legeplads med lige dele Primus og Mike Patton-kaos. Men det var nærmere kuriøst, end det var godt.
Plök formår end ikke at være kuriøse – blot plagierende og rent ud sagt forfærdelige.

I “With Your Eyes Closed You Don’t See No Ghost” vrides guitarstrenge fra tossede akkordgreb over i skæve toner, kutterbas bliver til prutbas, trommerne råber rock, men vil gerne være lidt metalfarlige med dobbeltpedaler, og i front lyder vokalen som en sløj imitation af Johnny Whitney (Blood Brothers), som man end ikke ønsker en god imitation af. Man bliver i tvivl om, hvad man skal stille op med sådan et nummer. Og sådan er det med samtlige numre.

Heller ikke “Überclass” bliver man meget klogere af. Guitaren forsøger sig med mystiske Marc Ribot-licks, nogle hårdere funk-breaks, mens vokalen prøver at sende frække rapsang-strofer af sted. I “Bibles Stacked on Crime Sheets Will Push Forward World Peace” lyder Plök som forkølet mathrock, og “We Made Love to the Trojan Horse” forsøger sig med en forkrampet afart af spionrock tilsat diverse indfald.

Men hvor vil I hen, Plök? Hvad vil I os? Vi kan godt høre, at I kan håndtere en pokkers masse på én gang, men det er en god idé at have styr på indholdet, før man leger med formen. De her sange er bare virkelig ringe.

★☆☆☆☆☆

Deltag i debat