Plader

Turbo Fruits: Echo Kid

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

Turbo Fruits’ powerpop/punkrock-sange er ikke synderligt originale, men de er særdeles fængende, og det er grund nok til at kaste en anbefaling efter Nashville-trioens anden plade, Echo Kid.

Om det var, fordi Jonas Stein var blevet træt af at spille guitar til sange om kuldsejlede venindeskaber, at han først søsatte sideprojektet Turbo Fruits, og for halvandet år siden var med til at opløse teen-punkrockbandet Be Your Own Pet, kan man kun gisne om. Sikkert er det derimod, at Stein på Echo Kid, Turbo Fruits’ anden plade, kredser om et emne, der ikke rigtig passede ind i Be Your Own Pets riot grrrl-univers.

Echo Kid handler om piger. Og en lille smule om biler og stoffer. Men allermest om piger. Om de piger, man ikke kan lade være med at begære og drømme om. Og om de piger, man har delt en enkelt nat sammen med, men ikke har lyst til at se igen. Be Your Own Pet skrev også tekster om piger, men i dét bands tekstunivers var det ikke seksuelle kærlighedsforhold, men venindeforhold, der kom under behandling. I sangen ”Becky” vrængede bandets frontkvinde Jemina Pearl: »Heard you talked a lot of shit about me to your new best friend / doesn’t matter anyway, cause I’ve got a brand new friend, okay / me and her, we’ll kick your ass / we’ll wait with knives after class.« Stakkels Becky.

Attituden er mindre vred hos Jonas Stein i Turbo Fruits-regi. I “Sadie”, der handler om et one-night stand, der i fortællerens optik heldigvis ikke udviklede sig, lyder det: »You saved me from two kids and a wife.« Det forliste kærlighedsforhold bliver anskuet som noget positivt i stedet for at ty til hævnaktioner. Samme tema dukker op i ”Stupid Heart”, men ellers cirkulerer Stein og co. (bortset fra teksterne om biler og stoffer) om drømmen og håbet om intimitet med det smukke, modsatte køn. Men som det er tilfældet i tekster hos mange bands fra den powerpopgenre, Turbo Fruits deler et vist slægtskab med, er det tvivlsomt, om pigerne overhovedet gider lade sig forføre. Om de overhovedet har bemærket deres beundrer. Men måske falder de for Steins sværmerier. Han overbeviser i hvert fald i rollen som den cool Don Juan, når han med en legende og forførende stemmeføring henvender sig direkte til underlivet, som det sker i ”Hold Me” og ”Get Up Get On Down (Tonite)”. Bemærk dog imperativerne i sangtitlerne. På Echo Kid forbliver ethvert begær et ønske, en drøm, et håb. Jagten er drivkraften.

Og selve musikken? Jo, Turbo Fruits kan det, som er tvingende nødvendigt for at kunne overbevise som powerpop/punkrockband: skrive fængende sange af den slags, man pludselig kan tage sig selv i at nynne højt, flere dage efter man sidst har hørt dem.

Det er samtidig en plade med en passende variation. Selvom sangene ikke har den konfronterende natur, der gav Be Your Own Pet en inciterende, rå attitude, byder Turbo Fruits på velskrevne sange med plads til fine detaljer, og uanset i hvilken musikalsk retning sangene tager, lykkes de. Om det så er indlevende ballader med croon-vokal og »uh uh«-kor (”Stupid Heart”), øllet råbe-punk a la Replacements (”Sober Is My New High” og ”Mama’s Mad Cos I Fried My Brain”) eller de ligefremme, energiske powerpopsange med heftigt rullende trommer og en snert beskidt attitude (”Lotta Lotta Ladies”).

Det eneste, Turbo Fruits egentlig kan klandres for, er en mangel på originale indfald. Men det er ikke nogen legitim kritik, når det gælder musik i feltet mellem powerpop og punkrock. Sangenes evne til at fænge er det altafgørende, og dette kvalitetsstempel kan man uden længere betænkningstid sætte på Echo Kid. Turbo Fruits’ sange om piger (og biler og stoffer) sætter sig hurtigt godt fast i hjernebarken.

★★★★☆☆

Deltag i debat