Koncerter

Roskilde ’10: John Olav Nilsen & Gjengen, 02.07.10, Odeon

Skrevet af Camilla Grausen

John Olav Nilsen og hans ikke helt scenesammentømrede venner fra Bergen debuterede på Roskilde Festivalen med energisk rock om ungdomsfrustrationer på norsk.

John Olav Nilsen med ryggen mod muren i Bergen.

Den unge rockgadedreng John Olav Nilsen og hans norske slæng er der ikke ret mange, der kender i Danmark. Men i Norge er det en ganske anden sag. Her er John Olav Nilsen & Gjengen det seneste år, efter udgivelsen af debuten For sant til å være godt, blevet rost af anmelderne og kendt af befolkningen. Særligt har de fundet mange tilhængere blandt unge nordmænd, der kender følelsen af længsel og forstadsfrustration, som John Olav Nilsens tekster og bandets melodiske ungdomsrock skildrer.

På forårets Spot-festival var Undertoners anmelder ikke begejstret for nordmændenes koncert, der bl.a. led under alt for få publikummer foran scenen. Dog kunne han godt forestille sig, at de kunne levere en energifyldt festkoncert på Roskilde. Bandets melodiøse og energiske rock er live bestemt afhængigt af et engageret publikum, der er med på at klappe og synge med, når John Olav Nilsen krænger håb og frustrationer ud over scenekanten. Dét publikum var til stede ved Odeon, selvfølgelig anført af en stor gruppe nordmænd, men i ydercirklen også med nysgerrige danskere, der efterhånden overgav sig og forsøgte at synge lidt med på norsk.

Med masser af tatoveringer, hvid undertrøje og rigelig attitude leverede John Olav Nilsen en energisk optræden i god kontakt med publikum, og i forhold til at koncerten fandt sted allerede kl. 14, satte han ganske godt gang i festen. Resten af det stillestående Gjengen var der derimod ikke meget sjov ved – med undtagelse af en danseglad keyboardspiller med meget lange arme og ben, som spjættede i alle retninger, når han ikke skulle passe tangenterne. Og ligesom smil smitter danseglæde jo sjovt nok altid. På trods af, at John Olav Nilsen & Gjengen alle er barndomsvenner fra ghettoområdet Vadmyra uden for Bergen, var der ikke meget sammenhold at se på scenen, og medlemmerne optrådte mere adskilt fra hinanden end som et fællesskab.

Til gengæld fyldte John Olav Nilsen godt, og både han og bandet spillede sig efterhånden varme og kunne levere både festlige og inderlige norsksprogede numre fra debuten som “Valiumsvalsen”, der lyder en hel del som Håkan Hellström; en parallel der i det hele taget er gennemgående i bandets lyd. At dømme efter publikums reaktion lader “Diamanter og kirsebær” til at være det helt store hit og bandets kendingsmelodi. Bedst var “Sånne som oss to” dog; nummerets langsomme vers og energispark af et omkvæd og ikke mindst den dansevenlige rytmeændring til sidst satte rigtig gang i festen.

Bandet har jo kun debutalbummet i bagagen, men præsenterede som en bonus to nye numre til de norske publikummers glæde. Efter en times tid var materialet sluppet op, og John Olav Nilsen og hans slæng sluttede af med “Ti ganger tusen”, der indbød til at klappe og synge med. Niels Olav Nilsen & Gjengen blev i løbet af koncerten varmere og varmere, og til sidst fandt de tampen og afsluttede deres Roskilde-debut tidligt på fredagseftermiddagen med energien i top.

★★★★☆☆

Deltag i debat