Nyheder

Fredagsvideo: Indians: “Magic Kids”

Skrevet af Anna Møller

Enmandsbandet Indians serverer denne uges fredagsvideo i form af den slørede og luftige “Magic Kids”. Rigtig god påske!

Fredagsvideoen leveres i denne uge af nyeste håb fra selskabet Speed of Sound, Indians.

Bag Indians står Søren, der i pressematerialet er uden efternavn, men som formentlig skriver Juul efter Søren. Han spiller nemlig også i Speed of Sound-bandet Let Me Play Your Guitar.

På numrene som enmandsbandet Indians medvirker også canadieren Michael Olsen, der bl.a. stod for strygerne på Arcade Fires Funeral . Classic.

De nye sange er efter sigende indspillet hvor som helst, og dermed er “Magic Kids” f.eks. indspillet på en sofa i Paris. Om Michael Olsen var med på den sofa, meldes der intet om, men behagelige er tonerne fra Indians da.

Videoen til “Magic Kids” må nok siges at være Iphone-pendanten til en dogmevideo. Overbelyst, sløret og rystet på den måde, som kun Iphones vintage-hipster-app. synes at være, men billedsiden understøtter egentlig fint den luftige vokal og den sparsomme og æteriske instrumentering.

Rigtig god påske!

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar

boeger