Koncerter

Roskilde Festival ’11: Tu Fawning, 03.07.11, Gloria

Skrevet af Signe Palsøe

Tu Fawning kæmpede indædt for at få deres nuancerede lydbillede til at hænge sammen i Glorias bageovn. Det lykkedes glimrende for det sympatiske band, der dog godt kunne bruge lidt flere ørehængere i bagkataloget.

Tu Fawning gav en sympatisk og velspillet, men en smule monoton koncert.

Da jeg kl. 13 søndag eftermiddag var til koncert med Johan Sara Jr. på Gloria, var det lunt. Da jeg kl. 15 igen troppede op ved den lille scene, var det ulidelig hedt i det tillukkede telt – endda i en grad, så Roskilde Festival havde afsat personale til at dele vand ud til de højst et par hundrede fremmødte, og uden det initiativ kunne man da også forestille sig, at teltet hurtigt ville tømmes.

Set i lyset af de arbejdsforhold var det en noget nær heltemodig indsats, Portland-kvartetten Tu Fawning leverede under de endnu hedere spotlights. Bandet spiller kammerpop – ofte som var de dobbelt så mange mennesker på scenen – og derfor krævede det naturligt nok et vist engagement at få lydbilledet til at hænge sammen. De fire cirkulerede mellem et trommesæt helt forrest på scenen, violin, guitar, trompet, trombone, keyboard og et hav af rasleinstrumenter som claves og maracas, og alle beherskede de mindst ét af disse instrumenter ad gangen – plus vokal, for som en ekstra nuance i lydbilledet sang alle fire på samme tid gennem en meget stor del af sættet.

I sig selv udgjorde det altså en vis underholdningsværdi at overvære de logistiske udfordringer, bandet havde med at få deres lydbillede til at hænge sammen. Som de sveddryppende rykkede rundt på scenen og skabte et helt igennem overbevisende helhedsindtryk – og kom med pudsige, tørt humoristiske bemærkninger, når der en enkelt gang var knas med elektronikken – var de et yderst sympatisk og velspillende bekendtskab, der ikke havde vanskeligt ved at holde publikum inde i teltet.

Uden det engagement kunne Tu Fawnings koncert godt være gået hen og blevet noget mindre interessant. Selvom bandet har en upåklagelig evne til at opbygge nuancerede arrangementer med deres mange virkemidler, halter en stor del af sangene fra debutalbummet fra i vinters, Hearts on Hold, noget på melodisiden. Det monotone toneleje, de fleste af bandets numre rokker af sted i, undgik da heller ikke helt at blive en hæmsko for koncerten på Gloria, og publikum kvikkede tydeligt op, da nummeret “I Know You Know” satte ind med uvante guitarrytmer, der tilførte karakter til den ellers noget ensartede lydstrøm. Formår Tu Fawning at inkorporere flere af disse opmærksomhedsskabende elementer i deres musik i fremtiden, kunne de meget vel gå hen og blive et strålende liveband.

★★★★☆☆

Deltag i debat