Odd Future-crewet leverede præcis den kaotiske koncertoplevelse, man kunne forvente. Videre stramt var det dog ikke altid.
Der var efter det massive fremmøde at dømme kun ét sted at være lørdag eftermiddag: i det aldeles sveddryppende Cosmopol-telt. Det seneste års tid har det californiske hiphopkollektiv Odd Future Wolf Gang Kill Them All været ved at få internethypemaskineriet til at smelte sammen takket være en utrættelig strøm af gratis albums og mixtapes, og mere end en halv time før showstart var de forreste to tredjedele af teltet tætpakket med et overstadigt forventningsfuldt publikum. »Wolf Gang! Wolf Gang!«-tilråbene gjaldede med jævne mellemrum i mere end en halv time, og alligevel var det imponerende, at jublen var så ekstatisk, da showet gik i gang. De første fem minutter var produceren Syd Tha Kyd dog alene på scenen, mens et par numre fra kollektivets allerede jævnt uoverskuelige bagkatalog piskede stemningen yderligere i vejret. Så entrede Left Brain og Hodgy Beats Cosmopol og bød sig selv velkommen med bemærkningen »we don’t give a fuck.«
Den programerklæring var passende. Da OFWGKTA efter godt 10 minutter endelig var fuldtallige – takket være Tyler, the Creators ankomst i en rullestol med Roskilde Amtssygehus’ initialer – blev indledningens fragmenterede, ujævne stil blot intensiveret. Korte numre på et par minutter efterfulgte hinanden uden nogen større sammenhæng, og de i alt fem rappere råbte så meget i munden på hinanden, at det var svært at skelne ordene. Medmindre man altså kunne dem hjemmefra.
Det var der virkelig mange, der kunne, og det betød tilsyneladende intet, at den noget tvivlsomme lyd i de første 25 minutter ikke ydede de stramme, skrabede produktioner retfærdighed. Rapperne spænede frem og tilbage over scenen – med Tyler som en undtagelse pga. en brækket fod – og energien og vildskaben forplantede sig blandt publikum.
Den diabolsk karismatiske Tyler er stjernen i kollektivet, og singlen “Yonkers” fra i år fik da også eftermiddagens varmeste modtagelse. Den kunne nu godt have brugt noget mere bas, hvilket lydmanden måske fangede. I hvert fald lød showets sidste 30 minutter bedre end de første. Kvalitetsforskelle var der til gengæld hele vejen igennem, og på den måde var det helt som at høre et Odd Future-mixtape. Mike G demonstrerede med det for kollektivet uvant labre nummer “Everything That’s Yours”, at han har et strålende flow, mens Domo Genesis’ levering omvendt var temmelig haltende gennem hele koncerten.
Energiniveauet på scenen fejlede til gengæld intet, og festen nåede et højdepunkt, da to tilskuere forklædt som ulve fik lov at komme på scenen under “Sandwitches”. Dér blev de to plysdyr blot i 20-30 sekunder, hvilket var ganske sigende: OFWGKTA er ikke til at holde fast. Ja, nogle gange var det endog, som om de ikke selv havde fat på, hvor showet skulle hen. Men dets slutning lå i kortene.
Med et par numre igen af showet instruerede Tyler publikum om, at de skulle gribe ham, hvis han stagedivede. Det lod han så forstå, at han jo ikke kunne pga. sin brækkede fod, men altså hvis nu. Det gav tilsyneladende nervøse trækninger hos scenepersonalet, og de unge lømler blev da også på den rigtige side af scenekanten – indtil det skævt bumlende “Radicals” var kommet et stykke ind i sit første vers. Så strøg Tyler ud over folkemængden, der havde hørt godt efter.
Det havde Odd Future-folkene for så vidt også, da de inden showet havde fået formaninger om, at showet ville blive stoppet omgående, hvis der blev stagedivet. Den konsekvens kendte de i al fald til fulde, og mon ikke det netop var derfor, rødderne gjorde det? Ballade skaber ikke sig selv, og ved at få koncerten afbrudt lykkedes det dem dygtigt at få hidset en god portion af publikum op og få dem til at buhe, som havde de den samme indædte frustration, som løber gennem mange af OFWGKTA-projekternes numre. Men mon ikke skuffelsen havde været endnu større, hvis det hele ikke var endt i skandale?
Nu blev folk vrede, og på den måde endte alt, som det skulle: Vi fik kaos, vi fik lidt skandale og oplevet hypen i levende live. En anden gang vil bare lidt mere form og retning dog ikke være af vejen.
