Plader

Björk & Dirty Projectors: Mount Wittenberg Orca EP

Skrevet af Lise Christensen

Kombinér en islandsk alf omdannet til en hval, excentriske korarrangementer, Dirty Projectors’ artpop, charme og miljøpolitisk engagement, og resultatet bliver en charmerende og holdbar… (trommehvirvel)… hvalmusical.

Der er en stærk tendens i politik og forbrug herhjemme – såvel som ude i den store verden – der imødekommer en grøn profil og tanken om bæredygtighed. Men det kan ofte være svært at knytte an til  tanken om bæredygtighed på disse områder, fordi den fremlægges i samme åndedrag som ønsket om vækst og økonomisk gevinst. Her synes kunsten, musikken, at have et andet potentiale for at kommunikere og engagere.

Musik kan gøre dig munter, trist, reflekterende og opmærksom både gennem lyd og tekst. Den giver ofte en mere umiddelbar oplevelse, som kan være nemmere at forholde sig til end politiske ytringer og valget mellem at købe vaskepulver af et firma, der planter et træ i Uganda eller uddeler en ged i Somalia.

Det kan muligvis have været tanken bag samarbejdet mellem Dirty Projectors og Björk. Sammen har de nu udgivet den miljø- og dyrebevidste ep Mount Wittenberg Orca i fysisk format. Faktisk er selve ep’en lidt en gammel nyhed, da den  første gang så dagens lys i digitalt format i sommeren 2010, men mere om det senere. Historien går som følger: Amber Coffman fra Dirty Projectors hiker i naturparken ved Mount Wittenberg nord for San Francisco, hvor hun ser en lille hvalfamilie plaske rundt. Det inspirerer forsanger Dave Longstreth fra samme band, som laver et par sange. Han hiver – på foranledning af bloggen Stereogum – Björk med ind i projektet, der opføres og efterfølgende udgives digitalt, og indtægten doneres til oprettelsen af et bæredygtigt havområde.

Og det musikalske resultat, ja, det er så en hvalmusical.

Vi snakker Björk som morhval, korsangerinderne fra Dirty Projectors som hvalbørn og Longstreth i rollen som Coffman på hike.

Den syv numre lange ep er baseret på stemmearrangementer og en ellers ganske nedbarberet produktion. Ser man bort fra den noget krævende a capella-hvalsangintro “Ocean”, er det en kær, grænsende til naiv, men samtidig bevidst plade, der blander stemningen fra børnebøger med den vokalexcentricitet, som Dirty Projectors præsenterede os for på Bitte Orca.

Morhval Björk luller os ind i kærlighed og bølgeskvulp på “On and Ever Onward”.

»On and ever onward / our home is all around us / on and ever onward / Our love is all around us,« synger islændingen glad, mens korarrangementernes uh, æh og ah stiger og falder omkring hende. På land står imens ‘Coffman’ (Longstreth) og indrømmer sin kærlighed set i lyset af jordens undergang med nummeret “When the World Comes to an End”. De stærke stikpiller stopper ikke her, men føres videre af en inderlig Björk, der maler et mørkt billede af havrovdriftens konsekvenser:

»Come into my home / Murder my family and leave me alone / Ceaseless hunger ran / Until the sea is silent and deadly quiet / But for an engine.« Men som i alle opbyggelige fortællinger er der en mulighed for at ændre udviklingens gang: »There is another kind of light / As inside you is another resource / Enormous love, she’s a sharing orb of water / We call her our mother, mother.«

Som alle gode musicals ender Mount Wittenberg Orca med en duet, der samler de respektive aktører i en fælles morale, »we are only one« (“All We Are”).

Det kan lyde en anelse tåkrummende, at der spilles så heftigt på fortællingen om den hjælpeløse hval, vores blå fætter, og det hensynsløse menneske. Men i og med at den musikalske stil hinter mod børnefortællingen og de teatralske elementer, understøttes den noget enkle lyriske formidling og den overordnede form. Og så er der en vigtig pointe i forsøget på at klargøre, at mennesker, hvaler, skove og hav er en del af det samme, og at vi har et ansvar for hinanden. En stor morale pakket ind i en flok charmerende sange, der spiller mere på det underholdende end det revolutionerende.

Den allerstørste anke i forbindelse med denne nyudgivelse må være, at der intetsteds står, at den fysiske udgivelse bidrager til det havprojekt, som oprindeligt var motivationen bag sidste sommers digitale udgivelse. I stedet synes dette tilbud at være et forsøg på at spinde penge på den omtale, som Björks nye album Biophilia får i disse dage. Björk  er kendt for at klemme så mange special- og deluxe-udgivelser ud af sine værker som muligt, men her clasher det ganske uklædeligt med det ellers sympatiske projekt. Skulle man snarere føle for at købe udgivelsen digitalt og donere beløbet, kan det ske her.



★★★★☆☆

Deltag i debat