Plader

Ariel Pink’s Haunted Graffiti: Mature Themes

Mature Themes er Ariel Pink og slænget blevet mere bevidste om den gode melodi, men heldigvis er teksterne endnu sære, lyden mere skramlet end før og universet i en dimension for sig.

At Ariel Pink er blevet en stor kommerciel salgssucces, er på mange måder et mysterium, og Paw Tracks havde nok heller ikke set det komme, da de i 2002 signede den dengang 24-årige knægt fra Los Angeles. I et ekstremt lo-fi-miskmask af psychedelica, pop, 80’er-synth og funky basgange havde Ariel Pink skabt et lydbillede, som skilte sig markant ud fra selv datidens alternative musikscene. At Paw Tracks var pladeselskabet, der dengang fik øjnene op for Ariel Pink, er da givetvis heller ikke noget tilfælde, da folkene bag selskabet var en anden flok moderne syrehoveder, Animal Collective.

Efter at have tilbragt et årti som musikalsk outsider blev Ariel Pink med sit Haunted Graffiti-band i 2010 signet af det store indie-label 4AD. Skæve bands som MGMT og førnævnte Animal Collective var blevet kritikerdarlings, og på samme tid var det pludselig okay at lave musik, der lød, som om den var indspillet på en 8-spors-spolebåndsoptager. Med andre ord var Ariel Pinks lyd blevet, hvis ikke mainstream, så i hvert fald forståelig for mennesker oven for den dybe musikalske undergrund, uden at han havde givet kald på sin unikke lyd.

Blandt andet på grund af den mesterlige singleforløber “Round and Round” blev hans første album på 4AD, Before Today, pludselig omgærdet af en vanvittig hype, hvilket blandt andet medførte, at Ariel Pink pludselig var at finde på Billboard 200-listen samt flere af det mere velrenommerede blogs’ årslister over bedste albums (et par år tidligere havde dette været et usandsynligt sceneri). Så på grund af den noget særegne fortid, angiveligt med mere end 500 indspillede sange på bagen samt det pludselige gennembrud på 4AD er der hverken noget mere rigtigt eller forkert end at anvende den fortærskede vending “den svære to’er” om Ariel Pinks nye album, Mature Themes.

Selvom hans lyd er blevet pudset en del af siden de første albums, er det stadig den umiskendelige lyd af legende synths under en lo-fi-vokal (som netop er så karakteristisk for Ariel Pink), der springer i ørerne, når man sætter det første track, “Kinski Assasin”, i gang. Et hvirvlende hammondorgel og en ekstremt veloplagt vokal, der i kraft af en meget fantasifuld tekst indikerer, at pladens titel skal tages med et ironisk gran salt, sætter barren for albummets vanvid utroligt højt. Omkvædet lyder noget i stil med:
»Kinski assasins, double agents in Athens / Who sunk my battleship? I sank my battleship / Pacifist, masochist, polymonogamous masturbator’s a whore / Like young Siegmund Freud.«
Det er ganske underligt.

Efter en genindlemning i Ariel Pinks sære univers mødes man af den korte “Is This the Best Spot?”, der i sin intensitet og skizofreni giver mindelser om “Butt-House Blondies” fra Before Today. Nummeret er kun to minutter langt, men når alligevel omkring et mekanisk vokalsample, larmende elguitarer, funky basgange og en altoverdøvende synth. Teksten drejer sig om Pinks håndtering af kvindekroppen, og man begynder at få en fornemmelse af, at bandet anser pubertære perversioner for at være et ganske modent tema. Et anderledes valg af tekstmæssigt omdrejningspunkt for et album, der gerne skulle sikre gruppen en fast plads i enhver musikinteresserets indie-ABC. Den vision havde været noget så katastrofal, hvis ikke man netop gik og kaldte sig Ariel Pink og insisterede på at blive taget seriøst i kraft af sin netop useriøse eller i hvert fald upåvirkede tilgang til sangskrivning.

Hvor Before Today havde en mere udsvævende lyd i form af luftige synths og lange instrumentale passager, er Mature Themes et hårdere og langt mere fokuseret album. Det er meget mere ligefremt i sin lyd, og den gode melodi er et klart centrum. Et eksempel er den fremragende “Symphony of the Nymph”, der uden at gå på kompromis med Ariels særegne lyd rent faktisk skaber noget, som vel nærmest ville være en gængs popsang, hvis ikke det var for de mange C-, D- og E-stykker. Omkvædet er simpelt, og melodien sætter sig allerede efter første gennemlytning. Det samme kan siges om titelnummeret, der i kraft af sine enormt simple og letgenkendelige melodiske passager i den ideelle verden faktisk ville kunne give gruppen en god portion airplay på flere af verdens store radiostationer.

Noget tyder på dog på, at Ariel Pink, som så mange andre, er blevet flasket op med frasen om, at man altid bør gemme det bedste til sidst. I hvert fald slutter han og Haunted Graffiti (efter en halvkedelig omgang syre i form af den syv minutter lange “Nostradamus & Me”) albummet af med en mesterlig fortolkning af Donnie & Joe Emersons “Baby”, hvor gruppen viser, at de virkelig har forstået essensen af at lave et godt cover. Uden at pille for meget ved akkordkonstruktioner, dynamik eller den overordnede stemning i nummeret gengiver de nummeret på en måde, der ikke som sådan er meget anderledes end originalen, men blot tilføjer dét ekstra, som løfter sangen til et niveau af kunstnerisk verdensklasse. I løbet af knap fem minutter crooner Ariel sig igennem den 33 år gamle kultklassiker, imens resten af bandet tilføjer det en ny forfriskende nerve, som fuldstændiggør et i forvejen fantastisk nummer. Det er i den grad noget af det bedste, som har set musikbloggenes lys i de seneste år.

Med det for øje, at Mature Themes på den store scene kan ses som en slags toer for Ariel Pink, er det et utroligt modigt album. I stedet for at gøre sin lyd lettere tilgængelig har han indspillet et album, der er mere larmende, mindre indbydende set fra et tekstmæssigt perspektiv og frem for alt langt mere direkte i sin sangkonstruktion. Sangene har fantastiske melodier og går den svære balancegang mellem prog-pop og avantgarde utroligt præcist. Den eneste anke er, at lyden i forhold til Before Today måske er en smule mere ensformig, hvilket dog ikke nødvendigvis behøver at være så slemt igen. Det er måske i virkeligheden rart nok, at man på denne plade i horisonten kan skimte en eller anden rød tråd.

★★★★★½

Deltag i debat