Plader

Dangers of the Sea: s.t.

Skrevet af Kaspar Pedersen

Dangers of the Sea er ikke noget nyt navn på landets live-scener, men hidtil har folkrock-bandet ikke haft nogle egentlige udgivelser på cv’et. Nu har de dog omsider indspillet et debutalbum, der i al sin lyttevenlighed er så professionelt udformet, at det er mere end almindeligt godt.

Dangers of the Sea blev til for små tre år siden, da frontmand og sangskriver Andreas Bay Estrup samlede en gruppe på fire mand fra sit nære netværk, heriblandt musikere fra Saybia, Efterklang og Slaraffenland. Selv er Estrup oprindeligt konservatorieuddannet jazztrommeslager, men i Dangers of the Sea er han sangskriver og forsanger med akustisk guitar som hovedinstrument, og der er melodisk folkrock på programmet. Det er således en noget ny og anderledes rolle, Estrup har kastet sig ud i, men når man hører ham sammen med kompagnonerne Frederik Teige, Jess Jensen, Mike Juel Taagehøj og Rasmus Jusjong, skulle man ikke umiddelbart tro, han havde lavet andet.

Selvom Dangers of the Sea ikke tidligere har udgivet et egentligt album, har de opnået anerkendelse nok til at blive udtaget til P3’s Karrierekanonen og få plads på både SPOT Festival og Roskilde Festival. Det er bestemt ikke uforståeligt, når man tager bandbesætningen i betragtning og lytter til debutalbummet, som i øvrigt er mesterligt mixet af Nikolaj Nørlund.

De 11 sange på Dangers of the Sea fremstår smagfuldt arrangeret med en traditionel besætning af guitarer, klaver, bas, trommer og korvokaler samt lejlighedsvis tilstedeværelse af folk-karakteristiske instrumenter som tværfløjte og mundharmonika. I den folkede afdeling kan der trækkes tydelige tråde til både Neil Young og den nyere folk-bølges hovednavn, Fleet Foxes. Når det bliver mere poprocket og rytmisk komplekst, er det faktisk også muligt at spore reminiscenser fra henholdsvis Tim Christensen og Kashmir. Dangers of the Sea fastholder dog på sikker vis en personlig stil og et organisk lydbillede hele albummet igennem. Der er tale om særdeles gedigent håndværk, melodimæssigt såvel som instrumentalt, og sangenes nuancer og variation rykker ikke det mindste ved albummet homogene helhed.

Som Dangers of the Sea selv formulerer det, handler Estrups engelsksprogede tekster om afsked, savn og magtesløshed, men ikke uden glimt af optimisme. Lyrikken når ikke bemærkelsesværdigt originale højder, men den stemmer fint overens med musikkens kvalitet og tilgængelighed. Estrup synger med et tilsvarende følsomt og sobert udtryk, og om end vokalen er tydelig, deler den pladsen ligeværdigt med de øvrige instrumenter – både i mixet og i arrangementerne. Dette er med til at få Dangers of the Sea til at lyde som et integreret og sammenspillet band frem for ‘blot’ et singer/songwriter-projekt.

Dangers of the Seas debutalbum er helstøbt og udviser stort kompositorisk overskud og evnen til at bevæge sig selvstændigt inden for traditionelle rammer. Det er ikke nyskabende eller usædvanlig musik, men hele albummet holder til gengæld en ualmindelig høj standard. Giver man sangene mere end en enkelt gennemlytning, vokser de og bliver svære at slippe af med igen. Kvalitetsbevidste musikelskere, der ikke nødvendigvis kræver mere end dette, kan roligt planlægge at fange Dangers of the Sea på deres forestående forårsturné.

★★★★★☆

1 kommentar

  • Hører lige nu for første gang Dangers of the sea. Jeg er vildt imponeret. Godt gået.

Deltag i debat