Plader

Den Sorte Skole: Lektion III

Skrevet af Niklas Kiær

Det er fem år siden, Den Sorte Skole sidst udgav en plade. Efter en længere periode, hvor de har fokuseret på koncerter, er de nu tilbage med lektier til alle, der vil undervises i musikkens mange aspekter. Hiphop-elementet er næsten forsvundet og er erstattet af en trippet rejse ud af kroppen og ind i et dystert univers uden for tid og sted.

I de allerførste sekunder af Den Sorte Skoles debutplade, Lektion #1 forklarede en mystisk fortællerstemme, at Skolen var et sted, hvor man lærte at “sammensmelte fortid og nutid i store hjul af flammer og stål”. En metafor for det store arbejde, trioen lægger i forarbejdet til en plade, hvor musik fra hele verden og alle tider samles, skæres op og koges sammen igen. Resultatet af det arbejde endte ofte i en kombination af “gammel soul/blues blandet med nyere rap”, men også i mere klassiske remixes som med gennembrudshittet “Svinemalkeren”.

Lektion #2 var på mange måder en optrapning af den forrige opskrift: Der var over fire gange så mange samples i brug, og kombinationerne af materiale var skævere og mindre indlysende. Gruppens musikalske forståelse og spidsfindighed var forbedret, og kombineret med evnen til at spille et hvert publikum op, når gruppen gik på scenen (hvem ellers kan få Roskilde til at danse til et jule-animationsfilms-soundtrack?), gjorde det, at trioen fik placeret sig godt og grundigt i midten af dansk hiphop. Det midlertidige højdepunkt i karrieren kom, da Roskilde Festival håndplukkede dem til at pakke festivalens imponerende historie ned i én massiv euforisk 2-timers festivalkompot. En næsten umulig opgave, som de løste flot.

Fem år efter sidste plade og tre år efter Roskilde-succesen er Den Sorte Skole, der for tiden er en duo, nu tilbage med endnu en lektion. Denne gang er titlen skrevet med romertal: Lektion III. En lille ændring, men et symbol på et større skift i mentalitet. For at blive i gruppens symbolske Lektor Blomme-univers kan man sige, at “piben fået en anden lyd” for de nostalgiske vinyl-fetichister. Efter den store succes virker det til, at gruppen har haft et behov for en anderledes udfordring, et nyt mål, der kunne genstarte deres drive. Med denne ændring kommer en radikal overhaling af deres ellers kendte lyd. Væk er de hæsblæsende beats og hårdtpumpede breaks. I stedet er der fokuseret på at skabe en auditiv fortælling med længere passager, der giver sig tid og selv vil bestemme både tempo og attitude. Den Sorte Skole rejser ikke længere kun gennem tiden, men satser på en total ud-af-kroppen-oplevelse, hvor både tid og sted opløses for at blive erstattet af et næsten spirituelt drømmesyn.

Skolens lektioner er ikke længere målrettet et svedende og dansende publikum, frikvarteret er ovre, og nu skal publikum sætte sig på sin plads og lære. Lære at give sig tid til at lytte og leve sig ind i den nye plades transcendentale rejse, der på scenen bakkes op af et syret visuelt sidestykke. Selvom denne anmeldelse ikke er med udgangspunkt i live-performances, er den ændrede mentalitet en vigtig pointe for pladen. De hårdtslående trommer og det konstante arbejde mod klimaks er erstattet af meditative repetitioner og længere passager, der tålmodigt og insisterende arbejder sig ind i en stemning. En stemning, der oftest er dyster og melankolsk.

I få øjeblikke viser Skolen, at de stadig mestrer det nakkebrækkende hiphopbeat. De industrielle “Risen” og “Lamuka” giver en 80’er-hiphop/electro-æstetik, mens særligt den korte og attitudefyldte “Cervello” giver minder om Skolens tidligere ekspertise ud i hiphoppens kroge.

Det er dog primært de mørkere kræfter, der eksperimenteres med på Lektion III. Et nummer som “Le Brin” forvandler et intetanende og uskyldigt fransk vokalsample til en tung og ond hymne, der efterfølges af en ensom sitar, mens der i “Tomten” skriges til himlen, mens beatet bevæger sig mellem uhyggeligt opstemt og bare uhyggeligt. Et øjebliks skønhed spores i “Alvin”, der formår at blande de dunkle lydbilleder med øjeblikke af skønhed – i dette tilfælde et piano, der ufortrødent spiller videre på trods af den ondskab, der ellers lurer på pladen.

Ambitionerne for Lektion III er tårnhøje, og målene om fornyelse og fordybelse er ædle. Alligevel er Lektion III ikke en lige så god plade som hverken #1 eller #2. Ved at fjerne fokus fra hårdtslående hiphop og fantastiske fest-mashups har Skolen også udeladt noget af det, de gør allerbedst. Lektion III er umiddelbart sværere at holde af, den legende og drillende brug af samples er væk, og nu skal man virkelig høre efter i timen for at få alle guldkornene med. Det er særligt de længere instrumentale stykker, der ikke formår at bringe nok til bordet.

Lektion III viser igen, hvor stor en musikalsk forståelse de to lektorer i Skolen besidder, men bagefter sidder man tilbage som elev og ved ikke rigtig, hvad det er, man burde have lært.

★★★½☆☆

5 kommentarer

  • Fedt tænker man – endelig en anmeldelse af dette megaværk på et musiksite der hylder det alternative. Man læser derudaf og frydes, og så pludselig går det op for en at der ikke er tale om en hyldest, men endnu en skuffet hiphopper! Så kommer man til karakteren og bliver rystet – 3,5 ud af 6. det var da helt skandaløst.

    Denne plade kan slet ikke sammenlignes med 1’eren og 2’eren. Det er en musikalsk komposition – et stykke musikhistorie. De to første plader var mixtapes – altså groft sagt andres numre. Lektion 3 er et samplet værk, et mesterværk!

    Og så skriver du at de har droppet den legende brug af samples – du er jo helt ude i hampen. Nej de har ikke lavet funky eller bangin beats – de har lavet melodier og musikstykker af samples.

    GLEM DENNE HER ANMELDELSE – GÅ IND PÅ DERES HJEMMESIDE OG DOWNLOAD PLADEN – DEN ER TILMED GRATIS

    Jeg håber inderligt at Den Sorte Skole for den opmærksomhed og anderkendelse som de fortjener i udlandet.

    it’s bigger than hiphop…

  • Helt enig med dig Peter. Det er uden tvivl deres bedste album.
    Det er det album i verden (99% sikker på) med flest samples. Ikke engang DJ Shadow har anvendt bare halvt så mange samples på et album. Man kunne næsten spørge sig selv om anmelder har læst bogen?

  • Man kan vel også spørge sig selv om, hvorvidt en plade er ubetinget vellykket, hvis man ikke kan “forstå” den uden at læse bogen.

    Jeg har stor respekt for den sorte skoles arbejde, men det er anstrengende, at der ikke må stilles spørgsmålstegn ved deres pladers kvalitet. Selvfølgelig er en plade ikke et mesterværk bare fordi der er anvendt så og så mange samples, hvis produktet ikke samtidig lyder fuldstændig fænomenalt.

  • @Johan

    Pointen er jo ikke at man skal have læst bogen. Pointen er at den her plade – for mange – er fænomenal at lytte til. Det kræver bare tid at komme ind i den. Selvsagt er den ikke det vildeste for alle. Og jeg kan da godt forstå at dem der håbede på mere af det samme agtigt er skuffede eller forvirrede. Men denne her anmelder kunne jo så have lagt sin skuffelse over manglende hiphop og beats til side, og ladet en anden anmelder der forstod pladen bedre anmelde den. At give den 3,5 ud af 6 skræmmer jo en masse mennesker væk. Og det er fandme ikke rimeligt, med sådan en vild plade og sådan en uhyggelig arbejdsindsats der ligger bag.

  • Peter: Nu er det jo aldrig arbejdsindsatsen, der anmeldes og det med at pladen er vild er fuldstændigt subjektivt. Personligt fandt jeg den lang og meget tapetagtig. Altså fin som baggrundsmusik, men jeg finder ikke nok i den til at den interesserer mig længere tid af gangen. Jeg er helt på bølgelængde med anmelderen her. Og det er lidt dumt at kalde ham for en skuffet hiphopper, når han netop bruger ret mange linjer på at forklare, hvad det er DSS gør med Lektion III, fremfor at fokusere på, hvad de IKKE gør.

Deltag i debat