Konkurrencer

Vind billetter til Roskilde Festival 2014

Foto: Christian Hjorth/Roskilde Festival
Skrevet af Redaktionen

Så er det frem med farvekridtene. Undertoner udlodder to billetter til dette års Roskilde Festival til et par læsere, der er friske på at tegne og fortælle om festivalen.

Foto: Christian Hjorth/Roskilde Festival

Foto: Christian Hjorth/Roskilde Festival

De fleste kan huske at have stået i mangt en Netto-kø, fået øje på det farvestrålende, funklende Anders And-blad velplaceret i nederste bladholder og på bedste dådyrstil kigget op på mor eller far med bedende øjne. Nyheder fra Andeby var en fast bestanddel af den barndom, der fandtes inden Disney Channel og the interwebz. Men tegneserier er stadig cool. Og nu får du chance for at vise dit værd som Carls Barks, Jim Davis, Wulffmorgenthaler, eller hvem din helt nu er.

Undertoner udlodder nemlig 2 billetter til Roskilde Festival 2014. 

Det eneste, du skal gøre, er at fatte papir og blyant (Photoshop og Drawpad, om du vil) og tegne en stribe om dengang, du mødte Cobain i ’92, ikke kunne finde dit telt eller en anden Roskilde-oplevelse, du mener skal foreviges. Der er fri leg, så længe du holder dig til stribeformatet med cirka tre-fire rammer og husker at indsende dit bidrag senest den 27. april.

De to Undertoner-læsere, der har tegnet den bedste stribe om en tur i smatten, får hver en billet til årets festival. Du kan kun deltage i konkurrencen med én enkelt stribe. Vinderen bliver kåret her på siden, umiddelbart efter fristen for at deltage er overskredet.

Du kan enten sende den med helt oldschool post til Undertoner, c/o Bitten Kjærgaard, Vesterfælledvej 7, 3. tv, 1750 København V eller på mail til bitten@undertoner.dk

 

Vinderne er blevet kontaktet på mail! Se vinderstriberne på Undertoner.dk en af de følgende dage!

Deltag i debat