Koncerter

Roskilde Festival 2014: Interpol, 05.07.14, Arena

Skrevet af Sabina Hvass

Interpol skulle ikke spille meget mere end nogle minutter før deres uhyggeligt gode numre fik greb om Arena.

interpol

Det er et nostalgisk gensyn for mig på Arena til Interpol. Min første tur til Roskilde Festival var i 2005, og der hørte jeg bandet live for første gang. Med to helt eminente album bag sig leverede de dengang en ret mørk, men hypnotisk koncert. To udgivelser senere, og med et nyt album på vej til september, står de på samme scene igen. Og Interpol skulle ikke spille meget mere end nogle minutter før jeg fik flashbacks til den søde tid på gymnasiet og mit musikakkompagnement til cykelturen på vej til arbejde i mine såkaldte fjumreår.

Badet i blåt scenelys leder guitarist Daniel Kessler en smule efter energi fra publikummet, som han kan overføre til “My Desire”. Det er først da den genkendelige basgang i “Evil” sættes i gang, at de fremmødte for alvor bliver motiveret til dans. Derfra er der dybfølte taksigelser fra forsanger Paul Banks, hvis vokal må siges at være helt fintunet og sprød denne aften. Igen er lyden på Arena prisværdigt nivelleret, mens jeg til tider finder Brandon Curtis’ toner på tangenterne en smule anonyme.

“NYC” og bastunge “Stella Was a Diver and She Was Always Down” fra debuten Turn on the Bright Lights bevidner om et ekstremt velspillende Interpol, hvor især Kessler og bassist Brad Truax skiller sig ud som drivende kræfter. Mod slutningen får vi “Anywhere” og et andet spritnyt nummer, der har en smule startvanskeligheder. Bassen går dog lige i benene på publikum, der nu ikke holder tilbage med deres bedste rockmoves. Til “Slow Hands” er de da også enige om at hoppe på de efterhånden trætte fødder, der drager videre ud på Dyrskuepladsen efter en times tid i selskab med de veloplagte new yorkere.

Det er med rigtig stor ærgelse at jeg må gå fra koncerten uden ekstranumre fra Interpol, der spillede en kavalkade af velorkestrerede numre af ældre og nyere dato. Efter min mening var der plads til et enkelt nummer eller to mere. En håndfuld gutter foran mig bliver troligt stående foran scenen, der dog mørklægges før MC’en slukker håbet for en fortsættelse på den ellers dragende koncert. Nuvel. For mig var det en glædelig tur tilbage tiden med Interpol på Arena med forsikring om, at deres femte album El Pintor, der udkommer 9. september,  bliver et nyt soundtrack til mine cykelture gennem København.

★★★★★☆

Deltag i debat