Koncerter

FKA Twigs, 19.10.14, Store Vega, København

Skrevet af Niklas Kiær

Fremadstormende FKA Twigs kom til København for at bygge videre på den massive hype. På trods af sangerindens overlegne scenetække måtte vores anmelder dog forlade koncerten lidt skuffet.

Med debutalbummet LP1 og en solid omgang hype i bagagen, blandt andet leveret af undertegnede, mødte FKA Twigs op i Danmark for første gang, da hun søndag aften spillede i et udsolgt Vega foran et dansk publikum. Med håret stramt sat op og klædt i sort og guldkæder trådte hun ind på scenen til lyden af albumåbneren “Preface”, der bragede ud af højtalerne mod et ekstatisk publikum. Man mærkede hurtigt den energi og stjernekvalitet, Twigs besidder. Fra første nummer blev det klart, at Twigs, på trods af sit generte sind, har scenen som sin personlige legeplads. Hver eneste bevægelse var i fuld kontrol, og stemmen var mindst lige så overbevisende live som på plade.

Med sig havde hun tre unge mænd, der hver især havde et kontrolcenter af keyboards, guitarer og ikke mindst elektroniske trommepads, der blev brugt til at ‘trigge’ de mange samples som Twigs’ lydunivers består af. Det er et beundringsværdigt og ambitiøst valg, at samtlige lyde i de skæve og lagrede beats skulle spilles live, men i stedet for at bidrage til øget autencitet og give musikken en ekstra kvalitet live, viste opgaven sig at være for stor for bandet.

Allerede efter tre-fire numre, heriblandt den pulserende “Ache” fra EP1 og den fantastisk ømme “Lights On”, begyndte problemerne at melde sig. Det er svært at vide præcist, hvad der gik galt, men timingen var ofte ikke på plads, og når man skal spille synkoperede multilagrede beats, så går det ikke at være ude af sync, for resultatet bliver et rodet og mudret lydbillede. Numre med mere simple arrangementer, som netop “Ache” og den smukke “Hide”, fungerede bedst, da kompleksiteten blev mindre, og Twigs dermed fik nemmere ved at få fokus rettet mod sig.

Mest frustrerende var udførelsen af de to fantastiske EP2-numre “Papi Pacify” og “How’s That”, der begge var en skygge af sig selv i liveversionen denne aften. De ellers så overlegne effekter og samples lå ikke rigtigt i forhold til hinanden, og på sidstnævnte nummer flød vers og omkvæd sammen, hvilket efterlod Twigs uden det mindste spillerum og resulterede i, at hun måtte forhaste sig gennem dele af omkvædene. Som resultat mistede de den sensualitet, der normalt er deres store styrke. Det blev svært for Twigs at udfolde sin vokal ordentligt, og jeg savnede ved flere numre at blive omsluttet og inddraget af musikken.

Bandets problemer fjernede desværre fokus fra den personlige optræden af Twigs, der konstant vekslede mellem sensuel diva og atletisk dansende energibundt, mens hun med stort overskud gik fra den naive og stille “Pendulum” til den hårdtpumpede og mere instrumentale “Number”. Sidstnævnte var en af de eneste elementer på LP1, der ikke passede fuldstændigt ind, men på scenen kan man sagtens se tanken bag nummeret, for de instrumentale mellemspil gav virkelig Twigs plads og tid til at udfolde sig i dansen, et element man godt kunne ønske sig endnu mere af, når hun nu er så fandens vild til netop det.

Alt i alt var det en blandet oplevelse i Vega, og Twigs med band må enten tilbage i øvelokalet eller opgive de idealistiske tanker og overgive sig bare en smule til click- og backing tracks. Én ting er dog sikkert: FKA Twigs er først lige begyndt, og hun har uden tvivl evnerne til at være trendsætter på den urbane musikscene mange år endnu. Næste gang håber jeg, at hendes band når hendes niveau.

★★★½☆☆

Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com

Deltag i debat