Fotos: Thorsten Iversen / NorthSide
Jeg er endt med at blive en slags “FKA twigs-ansvarlig” her på siden, hvor jeg tidligere har anmeldt FKA twigs’ EP2, LP1 og hendes koncert i Vega sidste år. Således lå det også i kortene, at jeg fik ansvaret for hendes koncert på min hjembys største festival, NorthSide. Mine forventninger til koncerten var baseret rigtig meget på den tidligere koncert, hvor et rodet lydbillede desværre tog for meget af opmærksomheden fra en super oplagt FKA twigs. Men jeg var klar til en revanche, og det var både FKA twigs og hendes band heldigvis også denne fredag aften på NorthSides P6 Beat-scene.
Desværre var der tekniske problemer med deres udstyr, og dårlig kommunikation gjorde, at bandet stod på scenen i tre-fire minutter uden at adressere publikum, for kort efter at forlade den igen og blive erstattet af NorthSide-personale. Efter små ti minutter kom der dog (til dels – mere om dette) styr på elektronikken, og koncerten kunne begynde. Bandet lagde ud med at spille “Preface” og et af mine yndlingsnumre fra LP1, “Video Girl”, men det føltes som et deja-vu fra sidste år. Bandet var ikke helt i sync indbyrdes og med FKA twigs, og særligt “Video Girl” blev en rodet affære. Samtidig var der distraherende støj og knas fra en af mikrofonerne, som desværre var et af mange tekniske problemer, der prægede festivalen på åbningsdagen.
Modsat koncerten sidste år, så fik bandmedlemmerne dog spillet sig varme, og resten af koncerten var én stor opadgående kurve i både kvalitet og intensitet. Sætlisten inkluderede en del EP2-numre som “Papi Pacify” og ikke mindst publikumsfavoritten “Water Me”, mens debutpladen overraskende nok blev nedprioriteret en smule. I stedet præsenterede FKA twigs tre nye numre fra sin kommende EP Melissa. Et af numrene var den udgivne “Glass and Patron”, mens de resterende endnu ikke er udkommet. Det nye materiale har en spændende lyd, som lægger sig mere op ad engelsk house og dance fra 90’erne, hvor FKA twigs også giver eksempler på spoken word-agtig rap a la Faithless. Spændende!
FKA twigs var som altid i konstant energisk, sensuel bevægelse. Fra fragmenteret og knækkende til følsom og smukt svajende var hun i kontrol over koncertens æstetiske udtryk, og endnu engang viste hun, hvor dygtig en performer hun er. På trods af de få startproblemer, så sad hendes vokal lige i skabet, som altid totalt upåvirket af koreografi og de synkoperede rytmer.
Som nævnt blev koncerten gradvist bedre, og de sidste tre numre nåede et virkelig højt niveau. “Glass and Patron” fik koncerten op i et højere gear med sit hårde elektroniske mellemspil, hvilket ledte over til en afslutning med “Two Weeks” og “How’s That”, som gennemgik en ekstatisk livemanipulation, der var nummerets fader, Arca, værdig. Man forlod koncerten opløftet med en ønske om mere.
