Koncerter

Roskilde Festival 2017: Slowdive

Foto: Malthe Ivarsson
Skrevet af Martin Colerick

De britiske shoe-gazeres støjende drømme-rock, lagde et fint lydtapet til publikums snigende festival-blues. 

Da Slowdive gæstede Roskilde sidste gang i 2014, var det sent om natten og efter en længere pause. I år havde de fået en tidlig aftentid på Roskilde Festivals sidste dag, og de havde nyt materiale med. Begge dele gjorde koncerten anderledes, end sidst vi oplevede det engelske shoegazeband. Det blev mere lyst, klart og selvsikkert i år. Men tidspunktet gjorde formentlig også, at publikum ikke helt ramte samme trance-lignende tilstand som for tre år siden.

Slowdive var som bekendt en del af en mindre bølge af bands, der brød igennem med støjende guitarer og et øre for den gode melodi, kombineret i et indadvendt drømmende univers. De sidste par år har samme shoegazegenre fået en mindre renæssance, hvilket blandt andet også ses i Roskilde Festivals booking af Slowdives støjkolleger i The Jesus and Mary Chain, der spillede sent onsdag nat.

Lyden er stadig den samme hos Slowdive, men med deres seneste udspil Slowdive, har bandet fået et mere modent og afslappet udtryk. Det er stadig støjende guitar, svævende og lange sammenhængende lydflader, der inviterer til dagdrømmeri. Men der en umiddelbar lethed over bandet, som virker ubesværede og afslappede omkring deres musik og samlede udtryk. Det hørtes bl.a. i nummeret ”Catch the Breeze”, som er helt tilbage fra debutpladen Just for a Day. Denne eftermiddag på Avalon, fik nummeret en mindre stenet og mere umiddelbar lyd og fremførelse. En fremtoning der fortsatte med de nyere numre, heriblandt ”Star Roving”, der et af de bedste på den seneste udgivelse. Særligt Rachel Goswells lyse vokal fremstod klar og tydelig, og den fungerede i det hele taget smukt med de støjende guitarer. Derimod var Neil Halsteads vokal indimellem lidt mudret og utydelig, hvilket til tider skabte en lidt uklar lyd og desværre forstyrrede det samlede udtryk en smule.

Men Slowdive indkapslede fint den lidt søvnige og stenede stemning, der altid indfinder sig på Roskildes sidste dag. De fem englændere lagde et solidt lydtapet til den fornemmelse af tømmermænd og snigende festival-blues, som er en klassisk del af en festival, der bevæger sig mod enden. Publikum smådansede lidt og lod sig, i store dele af koncerten, løfte op i Slowdives drømmeunivers. Englændernes drømme-rock virkede som en fin medicin på den tonstunge festival krop, og det var dejligt at mærke den føromtalte lethed i musikken. En lethed man havde brug for efter mange dages øl, røg og dans. Men det blev også en smule langtrukkent undervejs, og måske derfor, var der flere og flere der gradvist forlod koncerten. Så hvad der startede som et propfyldt Avalon, endte med at være løst pakket.

Der var dog ingen grund til at være rastløs eller forlade koncerten. Med en smule mere tålmodighed, ville publikum have fået en sublim afslutning, med blandt andet det blide nummer ”Sugar for the Pill” og den smukke ”Alison”. Til sidstnævnte blev cigaretterne tændt hos de tilbageværende, og der blev småvugget og muligvis tænkt tilbage på de mange gode oplevelser, Roskilde Festival 2017 har budt på.

For det er dét, Slowdives musik kan. Den kan hypnotisere og indfange publikum og give plads til, at tankerne får frit løb. Og det lykkedes da også langt hen ad vejen tidligt lørdag aften på Avalon, men publikum var ikke så nemme at hypnotisere som sidst, vi så Slowdive på Roskilde. Så derfor fik vi en god koncert, der dog aldrig nåede de helt store højder.

★★★★☆☆

Leave a Reply