Plader

Holm: Dappled

På trods af et nyt alias og en finjustering af lyden, er de fire nye ørehængere fra Mikkel Holm Silkjær fuldt ud og umiskendeligt ham selv.

Silkjærs navn vil formentlig ikke være fremmed for de, der i de seneste år har fulgt den blomstrende århusianske rockscene med anerkendende nik. Det er bands som Happy Hookers For Jesus, Urban Achievers og særligt kritikerroste Yung, der har dannet grundlag for Silkjærs musikalske output. Med de mange outputs, samt eget pladeselskab i ryggen, har Silkjær cementeret sig som en musikalsk håndværker med en beundringsværdig arbejdsånd – og har i flere år været en ovenud vigtig personlighed i det århusianske musikmiljø.

Det er åbenlyst, hvordan Dappled, nu udgivet under det mere personlige alias “Holm“, varsler et skift i Silkjærs sangskrivning. Selvom brusende og støjende guitarpassager stadig er den foretrukne æstetik, får Silkjærs snerrende vokaler i langt højere grad lov til at stå i centrum for kompositionerne. Med sine Tom Verlaine’ske guitarpop-perler, er Dappled på mange måder en helt naturlig fortsættelse og strømlining af den selvbetitlede 7″ fra 2016, der kanaliserede Laurence Hayward fra engelske Felt – en af firsernes ubesungne guitarhelte. Teksterne, der hos Yung ofte var svære at decifrere, er i deres tilgængelighed blevet mere indbydende. På afslutningsnummeret “Grow”, der også er EP’ens klare højdepunkt, erklærer Silkjær indledningsvist »I’m a cliché dressed in garments made of gold«, inden han med ungdommelig håbefuldhed i stemmen konstaterer »I’m growing, growing, growing«. Passagen afspejler en erfaren refleksion over egen sangskrivning, der måske ikke opfinder guitarrocken på ny, men snarere lægger sig flot og hæderligt i forlængelse af den.

Historien om frontmanden, der med nyfunden inderlighed er gået solo, er i musikkens verden efterhånden lidt af en overbrugt trope. Holms lyd er ikke banebrydende, men kan dog frifindes for de værste beskyldninger om kliché, fordi sangene er af så høj kvalitet, som de er. EP’en stiller den lette sult, men man efterlades hungrende efter mere, og man kan tillade sig at håbe, at der ikke går længe før Holm igen har nyt at byde på. Dappled er alt i alt et fornemt øjebliksbillede af en kunstner, der modnes – med ungdommelig energi og charmen intakt.

★★★★½☆

Om skribenten

Kasper Emil Foldager Nielsen

Biografi:

Min musikalske interesse spirede ud af en pludselig og hovedkuls forelskelse i pop-punk og emo-bands fra 00'erne i mine tidlige teenageår. I mine gymnasieår hørte jeg mest Radiohead, men blev introduceret til et online musikforum, hvor jeg hurtigt blev suget ned i en malstrøm af de obskure udgivelser, boardets nørder begejstrede sig over.
Denne ny fagre verden overvældede mig, og gjorde det muligt at søge ud i de genremæssige afkroge. På den måde er min musiksmag præget af internettets endeløse muligheder for musikalske oplevelser.
Selvom min kærlighed til indierocken nok er størst, forsøger jeg at lytte til lidt af hvert.

Ti favoritalbums:
Cocteau Twins: Heaven or Las Vegas
Stars of the Lid: Tired Sounds of Stars of the Lid
Built To Spill: Perfect From Now On
Van Morrison: Astral Weeks
Guided By Voices: Bee Thousand
Kanye West: My Beautiful Dark Twisted Fantasy
Talk Talk: Laughing Stock
Dinosaur Jr.: You're Living All Over Me
Destroyer: Kaputt
The Replacements: Let It Be

Skriv et svar