Plader

Nanna.B: Solen

Nanna.B hænger ud med de seje og serverer sprød, spacet soul, svøbt i lækker LA-lyd og krydret med overbevisende finesse. Hendes nyeste album, Solen, er på gaden, og det er et album, du ikke bør gå glip af.

Det er seks år siden, århusianske Nanna.B debuterede med albummet Vitaphone. Albummet vakte stor opmærksomhed og høstede soulsangerinden anerkendelse både herhjemme, men særligt også i udlandet. I 2017 udgav hun EP’en Golden og tidligere i år udkom hendes anden EP Lapis. Nu er Nanna.B tilbage, og det er med et yderst vellydende album, der kan sende lidt varme i din frysende vinterkrop.

Første nummer til at fange min opmærksomhed er ”Suitcase”. Sangen lægger an med halvtørre, upolerede trommer, bløde synth- og klaverharmonier og små elektroniske effekter. Tilsammen udgør det en intro, der munder ud i noget man måske bedst kan beskrive som et musikalsk ’sus’. Med ét er man suget ind i Nanna.B’s soulede univers, og her er det svært at sidde stille. ”Suitcase” er et ret jazzet nummer med optimistisk percussion i baggrunden og et fremadrettet kor, der supplerer Nanna.B’s vokal i versene og bærer nummerets iørefaldende omkvæd. Nummeret minder mig om danske Quadrons dejlige nummer ”Simili Life”, der ligesom ”Suitcase” er noget jazzificeret.

Ikke kun Quadron men også andre soulartister dukker op i mit hoved, når jeg lytter til Nanna.B’s nye album. Med nummeret ”Golden” og dets bløde og imødekommende kor, ledes mine tanker hen på Janelle Monáe og hendes album The Electric Lady. Nummeret ”Find U” får mig til at tænke på soul- og jazztrioen Moonchild, mens melodien i ”Live Love Life” minder mig om neosouldronningen Erykah Badu og hendes karakteristiske måde at synge på. Man kunne nu blive nervøs for, at Nanna.B går hen og bliver uoriginal, men det sker ikke. På intet tidspunkt i løbet af albummets 12 numre mister hun sig selv. Med sin sikre vokal og sine smagfulde arrangementer fastlår hun derimod, at hun efterhånden er en kyndig soulartist med egen lyd, og at man trykt kan læne sig tilbage i hendes selskab.

Nummeret ”Beaches” synes umiddelbart at være Solens mest ’poppede’ nummer og muligvis også nummeret med mest hitpotentiale (i hvert fald når det gælder den danske radio). Sangen er forholdsvis enkel og domineres i versene af Nanna.B’s vokal, der akkompagneres af sagte rhodes og en dansende bas. Omkvædet er båret af et tungt, tilbagelænet beat, og mens varme synthesizere minder om solrige sommerdage, flygter vi med Nanna.B til en sandstrand med palmer, mild vind og havudsigt, »I escape to beaches in my mind«.

Nanna.B’s Solen er generelt præget af en mere poppet lyd og en god portion R’n’B i modsætning til Vitaphone, der er mere jazzet og eksperimenterende. Det er derfor også et album, der, efter min mening, har en større rækkevidde og formentlig vil virke lidt mere tilgængeligt for mange – og det er jo ikk’ så ringe endda.

Ikke kun når det gælder genre og udtryk, men også når det kommer til produktion, er der sket noget af et skift på Nanna.B’s anden udgivelse. Sangerinden har nemlig fået nye venner, og de har lommerne fulde af skills. Solen er produceret i samarbejde med ingen ringere end Shafiq Husayn, Anderson .Paak og andre prominente artister inden for soulens verden, og det er noget, der virkelig kommer Nanna.B til gode. Produktionen på andet album er mere fortættet, og der er skruet ekstra op for Nanna.B’s vokal. Det er rigtig godt, for mens hun har fuld kontrol over sin stemme, er stemmen i sig selv ret spinkel og fin. Det klæder derfor musikken at hive sangerindens vokal et godt stykke frem i lydbilledet. I modsætning til det forrige album er Solens lyd mere fyldig og smooth, og til Nanna.B’s meget soulede og mindre eksperimenterende udtryk fungerer det rigtig godt. Nup et lyt på nummeret ”Golden” og hør, hvordan Mr. Paaks produktion skinner igennem.

Mens jeg står og vender min spinatpasta i Buko Garlí flødeost og overvejer, hvorvidt ”Harmonical” er et lidt kedeligt nummer, tager jeg mig selv i at synge med på omkvædet. Det var lige godt satans… Og sådan fortsætter det faktisk. Det er som om, at der ikke rigtig er noget nummer på Solen, som jeg ikke kan lide. Albummet er harmonisk og hænger godt sammen, og lyden er bare rigtig, rigtig god. Selvom du måske ikke normalvis er til Soul, synes jeg, du skal give albummet et lyt. Danmark trænger til flere soullyttere – især når vi er så heldige at have dygtige soulartister som Nanna.B.

Solen er et album, der byder på en rejse, der starter ved solen og slutter på månen. Med sin blide stemme guider Nanna B. os gennem verdensrummet og hendes personlige udfoldelse som artist, og som lytter er man mægtig glad for at være blevet tildelt en plads på hendes magiske rumskib.

★★★★★☆

Om skribenten

Marie Louise Takibo Kaspersen

Om mig:
Med strutmås og klappende hænder dansede jeg lystigt hjemme i stuen, fra jeg var minimenneske og til jeg var omtrent 10 år, til tonerne af vestafrikansk musik, som min far ofte spillede over anlægget. Dette mixet med et ustyrligt Michael Jackson-teenageflip og en god portion soul har været afsæt for min musiksmag og gjort mig til fan af især de 'bløde', meget rytmiske og til dels udfordrende genrer, såsom soul, funk og jazz. Noget pop priser jeg, andet fordømmer jeg, mens indie- og singersongwriterstilen jævnligt får lov at slå et smut forbi. Selv har jeg beskæftiget mig med musik i syv års tid, og så har jeg mig en bachelor i Kommunikation & Kultur- og Sprogmødestudier fra RUC.

Fem af mine favoritalbums:
Michael Jackson: Off the Wall
Esperanza Spalding: Esperanza
Bobby McFerrin: Bang! Zoom
Frank Ocean: Channel Orange
Kings of Convenience: Riot On An Empty Street

Skriv et svar