David Debiak fra Sleep Station er vild med film, men besidder ikke kapitalen til selv at stable sådanne projekter på benene. Til gengæld skriver han partiturer og soundtracks til egne ikke-eksisterende film. Undertoner har betragtet de usynlige billeder og talt med Debiak. 22.07.04
 |
Hvis du er på jagt efter manden bag Sleep Station, Dave Debiak, kan jeg næsten godt afsløre, hvor du skal lede. Han befinder sig højst sandsynligt i sit vaskerum med en guitar, tæt omgivet af paptallerkener med diverse sangtekster skriblet på hver eneste. Hvis ikke dér, så er han i studiet eller på turné. Ét er i hvert fald sikkert: Han er god for en historie eller to. Og han tilsætter gerne en bittersød melodi. Debiak er manden, der leverer materiale til to fuldlængder, når selskabet bare skal bruge en enkelt. Og som tendensen næsten altid ser ud, ligger han inde med materiale til at indspille en håndfuld mere.
Musik i filmisk forstand
Mange musikere har sære rutiner i forbindelse med deres sangskrivningsprocesser, men hvad der især er specielt ved Dave Debiaks tilgang er, at han skriver musik til ikke-eksisterende film – film og handlingsforløb han danner i eget hoved.
“œDen første konceptplade, jeg lavede, kom som en senere indskydelse. Jeg ville faktisk gerne lave en film, men havde ingen penge til at producere den. Så jeg syntes, at jeg i det mindste kunne skrive musik til filmen. Siden da har jeg tænkt musik i en mere filmisk forstand.“
Dave Debiak skaber fiktive scenarier og graver dybt ned i sine figurers følelsescentre – til tider bliver han nærmest ét med dem. Han udtaler selv, at idéerne kommer til ham i drømme. De maler stærkt levende billeder, som han ikke kan slippe, når han først sætter sig i vaskerummet med sin guitar. Dette forklarer også valget af koncepter og temaer frem for løsrevne sange.
“œDet er nemmere for mig med koncepter, for når en idé først sætter sig fast i hovedet på mig, bliver jeg fuldstændigt optaget af den. Når det sker, begynder jeg bare at skrive sange. Personlige sange, der ikke følger et bestemt tema, kommer til mig hist og her. De er meget forskellige fra hinanden, så hvis jeg putter dem på en plade sammen, ville det lyde som et blandet bånd – ikke særligt sammenhængende.“
Krig som bagtæppe
After the War er Debiaks femte konceptplade. En plade der udfolder sig med en tilsyneladende endeløs parade af figurer, der toner ind og ud af sangene. Det er fortællinger om håb og længsel blandt mange af de menneskelige følelser, der er på spil i løbet af Anden Verdenskrig, som er Debiaks bagtæppe for historierne.
“œSom pladen er sammensat, har man tråden med en enkelt soldats historie som et centralt fokus, men i løbet af pladen er der afbrydende sange, der ikke nødvendigvis har noget at gøre med den specifikke figur. Historierne fungerer mere som en montage, en bred vifte af synspunkter og følelser i løbet af krigen. Der er så mange historier at fortælle, at jeg kunne have fortsat for evigt.“
Som inspiration til historierne talte Debiak med en række krigsveteraner og opsøgte en masse materiale fra krigen. Han tog sågar på loppemarkeder og opkøbte folks fotoalbummer fra den periode.
“Det var mærkeligt at støve en fotosamling op og købe den fra folk. Der var en masse ubehagelige billeder, som folk havde taget fra krigen, mens de var der. Og de forærede dem bare væk!“
Mange af billederne kan ses i coveret til After the War. Debiak gjorde en dyd ud af, at alt skulle dufte af 1940’erne. Selv under optagelserne brugte bandet en masse optageudstyr fra 1940’erne, noget Debiak hårdnakket påstår lyder bedre end meget af det udstyr, der findes i dag.
Fremtidige koncepter
Hvad kan vi så forvente fra Debiaks hånd næste gang? Han holder kortene tæt til kroppen og er ikke meget for at oplyse for meget. Måske har det noget at gøre med, at han har gang i flere projekter. Debiak har tidligere udtalt, at han har skrevet materiale omkring drømme og materiale, der har at gøre med cirkus. Det lyder alt sammen spændende, men man kan ikke vide sig sikker, for som Debiak selv siger:
“Indtil jeg er helt færdig med projekterne, holder jeg dem helst for mig. Jeg er lidt overtroisk, hvad det angår.“
En kort gennemgang af Sleep Stations konceptudgivelser:
Anhedonia – ‘Anhedoni’ defineres som den manglende følelse af tilfredsstillelse ved ellers tilfredsstillende (seksuelle) oplevelser. Anhedonia beskriver en voldtægtsforbryder/morders fødsel, liv, død og den efterfølgende tur til Helvede. Hans liv vises fra forskellige perspektiver, fra førsteperson til offer. Sleep Station lægger hårdt ud fra plade ét.
Runaway Elba-1 – Vi følger en underbetalt og dybt ensom kybernetic-ingeniør, som over flere år stjæler materiale fra sit laboratorium for at bygge en kvindelig robot, Elba-1. Da hun er færdigbygget, forelsker de to sig vildt i hinanden. Ingeniøren flygter med sin opfindelse – med hele laboratoriet i hælene. En fjollet, men kærlig historie.
Hang in There Charlie – Historien fortælles om de to astronauter, der i 70’erne blev sendt ud i rummet for at hjælpe med reparationen af en rumstation. De opdager hurtigt et videnskabeligt sjuskeri derude, og efter en masse protester bliver de efterladt i rummet til en sikker død. En rørende fortælling pakket ind i bittersød popmusik.
Von Cosel EP – I 1934 arbejdede Dr. Carl von Cosel med at behandle den daværende dødelige tuberkulosis-sygdom. Han forelskede sig i den 22-årige Elena Hoyos, som dog snarligt døde. Von Cosel tog liget med hjem, pyntede det voks og glas og levede med det i sand harmoni. En frygtelig historie forvandlet til en kærlighedshistorie.
After the War – Anden Verdenskrig er den blinkende og bombende baggrund for en række følelsesladede fortællinger fra vidt forskellige figurer under krigens rasen. Der skabes et rum, hvori strømme af følelser lader sig tone ind, f.eks. håb, kærlighed, savn, længsel, frygt, troskab osv. – for at mindes de små historier i den store. |
Læs også Undertoners anmeldelser af:
Sleep Station: Von Cosel EP
Sleep Station: After the War
