World Shake er andet udspil fra det danske band Heartbreak Disco. Det er en gedigen demo, som viser et band med spilleglæde og styr på melodierne. Gennem de 17 minutter, som den varer, balancerer de flot mellem det vellydende poppede og det mere råt støjende.
Den velvalgte åbner, “World Shake”, er et medrivende popnummer, som bobler af livs- og spilleglæde. Specielt sidder omkvædet lige i øjet. »The world is shaking when your heart is breaking / Wake up now, the light won’t last forever,« synger forsanger Troels Mynster overbevisende. Guitarerne vælter ind og ud mellem hinanden – herligt legesygt og velklingende. Og når Mynster synger »Is it forever?« kan man næsten ikke lade være med at håbe, at nummeret netop vil vare for evigt.
Nummeret varer overraskende nok ikke evigt, og i de to næste numre er der skruet en tand op for rocken. Guitarmelodierne er ligesom i første nummer i særklasse. De har en varm og sprød lyd, som er ikke helt ulig det danske band Figurines. Og selv om Heartbreak Disco her ikke befinder sig i den grænsesøgende del af musikspektret, bliver der heldigvis også plads til et par smutture til grænselandet, hvilket sammenholdt med deres gode sans for melodier gør, at det ikke bliver den samme søndagstur, som man har prøvet før så mange gange før. Det er dog til at få øje på forbilleder som Sonic Youth, Death Cab for Cutie, Weezer og Foo Fighters i landskabet.
Sidste nummer, “Lost Tornados”, er en liveudgave med den traditionelle opstilling med guitar, sang, trommer og bas. Her viser bandet, at de også formår at slå en stemningsfuld melankolsk tone an. Guitaren står centralt i det minimalistiske lydbillede, der ender i et intensivt klimaks, som flot runder World Shake af.
Selv om World Shake er god, findes der nogle punkter, der kan arbejdes med. For det første er Troels Mynsters stemme ikke den stærkeste, og det er derfor vigtigt, at der arbejdes med vokalarbejdet. Flere steder lægger han også en andenstemme ind bag førstestemmen, hvilket virker godt, og der må gerne blive plads til flere af den slags effekter. Derudover kan man mærke, at han ikke føler sig helt på hjemmebane i det engelske sprog, og ydermere bliver metaforerne flere gange for svage: »Heartbreak disco on a Saturday / The DJ leaves the house in flames and everybody’s in love.« Her bliver det lidt for klodset, rodet og upersonligt, og teksten rammer ikke dybt. Altså må der gerne arbejdes lidt mere med lyrikken. Det ville heller ikke gøre noget, hvis Heartbreak Disco prøvede at udfordre deres kompositioner noget mere. Tog nogle flere udflugter ud til de mere uudforskede dele af musiklandskabet.
Disse skønhedsfejl ændrer dog ikke på, at Heartbreak Disco har begået et udspil, som de helt sikkert kan være stolte af – og hvis de arbejder med deres svagheder, er jeg sikker på, at de bliver et band, som vi nok skal til at høre mere til. Jeg glæder mig i hvert fald til den fuldlængde, som skulle komme i løbet af efteråret.
