Man fornemmer den med det samme. En blød ømhed hviler usagt i hele værket. Det er en restriktiv æstetik, der skinner med sit svage lys og derved fungerer som et kraftigt fyrtårn. ’Quiet is the new loud’ var på et tidspunkt en hyppigt benyttet frase – og hvor slidt den end må være, indeholder den en sandhed; i hvert fald en sandhed man kan mønte på canadiske Tony Dekker og hans band, Great Lake Swimmers.
Tony Dekker har bevæget sig langt siden den nedbarberede, selvbetitlede Great Lake Swimmers-debut fra 2003. Det tydeliggøres på Bodies and Minds allerede i det musikalske korpus, som er gjort væsentligt mere substantielt. Og bevægelsen fra akustiske solobestræbelser til en egentlig bandkonstellation er et stærkt træk: Great Lake Swimmers svøber Bodies and Minds‘ 11 sange ind i blødgørende og varme arrangementer udgjort af bl.a. Wurlitzer, banjo, lap steel og skrøbelige akustiske pluk, som fyldestgørende gengiver og understøtter Dekkers rislende rolige vokal, der bløder en stille desperation.
Og man hæfter sig ved den sødmefuldt sørgmodige og oprigtige vokal, for den er immervæk – fyldig instrumental palette eller ej – den primære rygrad i Great Lake Swimmers. Heldigvis for lytteren går vokalen også hånd i hånd med et sangskrivningstalent, der, når det er allerbedst, synger om kap med englene foroven.
Tony Dekker har noget på hjerte. Selv om det måske kan omhandle det, rimer det intetsteds på smerte. Sådanne billige trivialiteter forfalder han ikke til. Tekstuniverset er intimt og poetisk velgørende. Dekker grøder sin jord med lyriske fletninger, som giver udtrykket en flertydighed, således at man kan vende tilbage til tekstlinjerne mange gange.
Ligesom Phil Elverum (ex-Microphones, Mt. Eerie) finder Tony Dekker meget af sin inspiration i naturen. Tag blot pladecoveret, som viser et strandmiljø med forskydende striber. En effekt, der sætter bevægelse og modstrid i et ellers idyllisk billede. Det er en tendens, der går igen i musikken. Musikken udtrykker en altoverskyggende harmoni, men i de vuggende toner hviler en uro, en ængstelighed og en tyst desperation. Styrken ligger i, at den forbliver lavmælt.
“Song for the Angels” står som et lysende eksempel på, hvordan det jordlige og det himmelske forbindes i løbet af en sang. En nedtonet melodi får luft under vingerne og bliver hurtigt luftbåren i en sikker himmelflugt. Disse inderlige længsler føres videre i den næsten smukkere “Let’s Trade Skins”.
Dekker er stærkt fokuseret på forhold. Ikke blot de menneskelige, men også mellem mennesket og naturen. De to temaer bindes smukt sammen i den dragende “I Could Be Nothing”, hvor skvulpende bølger erklærer til strandbredden, at de ingenting ville være uden dennes væren. Eksistensberettigelse, kærlighed eller filosofisk dualisme – uafhængigt af anskuelsen er udtrykket vanvittigt stærkt.
Bodies and Minds præsenterer mestendels rørende sange, der er dyppet i guldrandet melodimateriale. Dog står den ikke som et definitivt moment i den nyere folk-tradition. Hertil mangler Great Lake Swimmers endnu at finde et så solidt fodfæste, at de kan træde afgørende ud af mængden. Til gengæld minder pladen os om, hvor blødgørende, dulmende og drømmende folk-udtrykket kan være. Bodies and Minds er en plade, som viser, at de canadiske svømmere er på den helt rigtige vej mod det særegne og tidløse. Håbet er stort herfra.
