Nyheder

Broken Social Scene på Loppen i december

Canadiske Broken Social Scene har tilsyneladende en forkærlighed for tirsdage.

Det er der i hvert fald flere ting, der tyder på. I første omgang er det det faktum, at bandets selvbetitlede album udkommer på tirsdag. Med førsteudgaven af albummet følger en ep med syv numre kaldet EP to Be You and Me med følgende trackliste:

1. Her Disappearing Theme
2. Canada vs. America
3. Baroque Social
4. No Smiling Darkness / Snake Charmers Association
5. All My Friends
6. Major Label Debut (Fast)
7. Feel Good Lost Reprise

Men som antydet er udgivelsen af Broken Social Scene ikke den eneste tirsdags-nyhed. D. 6. december invaderer de utallige band-medlemmer nemlig scenen på Loppen i København. Der er intet nyt om et eventuelt opvarmningsband, men det er nok også tvivlsomt, om der egentlig vil være plads til flere mennesker backstage.

Leave a Reply