Netop, som jeg skriver dette, står/sidder/ligger den skæve troubadour Ariel Pink med en guitar og en gammel båndoptager og optager numre til sit kommende album.
![]() |
Det nye album bliver udgivet i midten af 2006.
Først udgives dog et ældre Ariel Pink-album midt i januar. House Arrest, som udgives på Paw Tracks, er før blevet udgivet på selskabet Ball Bearings Pinatas.
Paw Tracks udgiver også snart et album fra bandet Terrestrial Tones, som består af Dave fra Animal Collective og Eric fra Black Dice. Stilen skulle være det, man kalder afro-pop. Og så ved vi alle, hvad det drejer sig om”¦
Det sjældne Animal Collective-album Hollindagain blev udgivet i 2002 i blot 200 eksemplarer med håndmalede covers. Albummet bliver nu bredere tilgængeligt, når de genudgives. Og så kommer der i den nærmeste fremtid et par album fra Panda Bear; et vinylalbum på selskabet UUAR og et vinylalbum på Fat Cat/Paw Tracks. Senere samles alle numrene fra de to vinyludgivelser på én cd.