Plader

I Love You But I’ve Chosen Darkness: Fear Is on Our Side

Skrevet af Mikkel Mortensen

Ensformigt og kedeligt debutalbum fra den texanske kvintet, der meget gerne vil være Joy Division eller Interpol, men ikke en gang er i stand til at komme op på siden af Editors.

Har verden virkelig brug for endnu et Joy Division-inspireret postpunk-band? Vi har allerede Interpol, der gjorde det ganske fremragende på debuten og stadig er ganske glimrende, og Editors er da bestemt tålelige. Amerikanske I Love You But I’ve Chosen Darkness er desværre ikke nær så gode, som deres fremragende navn antyder, og det er kun på dette ene punkt, at de virkelig giver konkurrenterne baghjul.

ILYBICD har ellers alle de karakteristiske postpunk-elementer: en sanger med en mørk, men ikke specielt stor stemme; sange, hvis temaer kredser om den moderne verdens fremmedgørelse og andre hyggelige emner; og naturligvis isnende guitarer, der dominerer førnævnte sange og giver dem et ekstra skær af tristesse. Desværre formår ILYBICD ikke at få disse elementer til at gå op i en højere enhed, og Fear Is on Our Side ender som en halvtynd affære.

Positive momenter er der dog, især åbningsnummeret “The Ghost”. Her viser ILYBICD, at de er i stand til at opbygge en intens instrumental stemning for derefter at gå over i en glimrende rocksang, hvor Christian Goyer måske ikke genopfinder den dybe tallerken rent tekstmæssigt, men stadig formår at få sagt det, der skal siges.
“Lights” er ligeledes glimrende. Her formår bandet at kombinere den glimrende rocksang med guitarer, der for stort set eneste gang på albummet lyder, som om de ikke er koldere end den danske vinter, og det klæder bandet at udvide deres musikalske palet med farver, der ikke nødvendigvis er iskolde.

Der er til gengæld ikke meget at komme efter på den resterende del af pladen, hvor det eneste talent, bandet fremviser, er en imponerende evne til at fremstille kønsløse postpunk-sange, der aldrig formår at hverken berøre eller interessere lytteren. Man håber konstant, at et eller andet interessant element – det være sig en stærk melodi, en intens stemning eller blot et eller andet overraskende – vil bryde den kolde og kliniske lyd, men det sker aldrig, og derfor er det svært ikke at kede sig bravt over Fear Is on Our Side.

Hvorfor ILYBICD har valgt at inkludere tre korte, strukturløse instrumentaler er uforståeligt. De er på ingen måde nær så interessante som albummets øvrige sange (og dét siger desværre ikke særligt meget), og virker kun som unødvendigt fyld, der gør albummet endnu mere langtrukkent end i forvejen. Bandets problemer med at begrænse sig høres tydeligt i de over seks minutter lange “We Choose Faces” og “If It Was Me”, der ikke ville miste noget som helst ved at være halvt så lange. Det er en ganske stor kunst at kunne begrænse sig, men det har ILYBICD tilsyneladende ikke lært endnu.

Er du rabiat postpunk-fanatiker, og får du ikke sit behov dækket af de tidligere nævnte allerede etablerede bands, kan du sagtens investere i Fear Is on Our Side. Men alle andre burde nok overveje at bruge deres surt optjente penge på noget andet, indtil ILYBICD får banket et noget bedre album sammen.

★★☆☆☆☆

Lyt til “According to Plan”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/sc/accordingtoplan.mp3]

Leave a Reply