I en tid hvor rejsebureauerne presser sig på med tilbud om charterrejser til fjerne egne, er der nok om buddet. Men de må alle se sig slået af The Seven Mile Journey. Denne danske kvartet tilbyder nemlig en rejse til prisen af en cd. Og du bestemmer selv, hvor du vil hen. Alle destinationer er mulige – uden at du behøver at flytte dig rent fysisk.
The Seven Mile Journey gør sig i instrumentalmusik, der falder ind under den brede paraply kaldet postrock. Den mere rockede variant – hvis man kan tale om en sådan, nu hvor navnet peger på en udvikling hinsides rock – er ført an af navne som Mogwai, Explosions in the Sky og Bark Psychosis. Ligesom disse navne gør TSMJ sig i forløb, hvor både bjergtinder og bakkedale besøges med tindrende toner og brusende klimakser.
The Journey Studies, som pladen hedder, er en krævende krabat. Med blot fire numre og en spilletid på godt 40 minutter, behøver man ikke en doktorgrad i matematik for at regne ud, at vi har at gøre med lange kompositioner. Så ønsker du at begive dig ud på en indre rejse, kræver The Journey Studies din fulde opmærksomhed, men giver dig til gengæld fuldt udbytte i retur.
Med basal rockinstrumentering koncentrerer kvartetten sig om at opbygge stemninger og skabe forløb frem for at tænke i egentlige vers og omkvæd. The Seven Mile Journey tager sig den tid, som er nødvendig for at opbygge en passende spænding i numrene. Afsættet foregår som regel i det tyste og afdæmpede, og langsomt opbygges melodiske mure, der emmer af intensitet.
De fire langstrakte kompositioner på The Journey Studies er som kapitler, der hver især følger den klassiske aristoteliske model med begyndelse, klimaks og afslutning. Men numrene skaber også et homogent helhedsbillede: Når én sang føres mod sin afslutning, tager den næste resolut over – uden forstyrrende stilhed imellem – så man får en forståelse af pladen som et egentligt værk. Og det taler til dens klare fordel, for når virkemidlerne bruges ordentligt, er dette blandt postrockens sande forcer.
The Seven Mile Journey har formet deres numre, slebet dem til og pudset dem af med kløgt og stor forståelse for postrock-genren. Til gengæld må man ærgre sig lidt over, at bandet ikke kommer ud over, hvad der efterhånden er kendte rammer inden for den tidligere så konventions-udfordrende genre. Man kunne godt ønske sig at blive ført med ud i fjerne territorier i jagten efter hvide pletter på landkortet, som andre endnu ikke har berørt. Måske findes de ikke, men at hige efter dem er et værdigt mål i sig selv.
Dette ændrer dog ikke ved, at The Journey Studies har skabt et flot episk postrock-værk, der indbyder til lukkede øjne, mens fjerne himmelstrøg passerer for det indre øje.
