Bomty Bomty fra den debuterende danske multiinstrumentalist Prins Nitram, alias Martin Dahl, er et festfyrværkeri af den helt utraditionelle slags, og man skal grave dybt for at finde ligesindede udgivelser inden for landets grænser, hvis det overhovedet lader sig gøre.
Pladen er et stykke musikalsk Cobra-kunst med ekstreme farvefyldte kompositioner og et væld af musikalske genrer, der i sin helhed sprænger rammerne for, hvad man umiddelbart kan blande sammen. Det er lykkedes at lave en fusionsplade, der godt nok ikke lefler for den brede skare, men i stedet giver lytteren mulighed for at grave, rode og lede, mens de rigtig gode og velarrangerede sange pibler frem blandt et væld af jazz-, reggae-, rock- og pop-melodier, fint holdt sammen af Prins Nitrams blide rustne vokal.
Det hele er sat fantastisk godt sammen og produceret af Frederik Thaae (A Kid Hereafter), og han har på helt enestående vis formået at samle trådene og skabe et musikalsk univers, der både forvirrer, pirrer og ikke mindst imponerer.
Skal man forsøge at kæde Prins Nitrams udtryk sammen med andre musikeres, kan man ikke komme uden om Beck pga. måden at beskue og sammensætte musikken på. Alligevel er parallellen ikke specielt rammende, og referencen er ikke specielt brugbar.
Og en del af pakken er da også, at man ikke rigtig kan blive helt klog på, hvad Prins Nitram vil med det hele. Er det ironien, der driver værket? Er det et ønske om at skabe nye fortolkninger af genrebegreber? Eller kan den perfekte plade i prinsens øjne sammenlignes med en 5 retters menu, der giver lytteoplevelser af alt fra A til Z – sødt, surt, bittert, fedt og friskt?
Det står hen i det uvisse, og i tilfældet Bomty Bomty er det til at leve med, for man bliver ramt og betaget af musikkens underfundighed og det stærke melodiøse, der gemmer sig bag sløret af det uafklarede. En af pladens forcer er, at man selv skal kæmpe kampen. Der gives ingen klare svar.
For at få det optimale ud af pladen, skal man selvfølgelig være med på spøgen. Ellers er det klogt at finde andre græsgange, men er man klar på et sammensurium af musikalske idéer, legesyge og overskud, er der helt klart masser af muligheder for at nyde Bomty Bomty. Pladen er vitterlig et unikt udspil med masser af dybde og udfordringer undervejs.
Albummet er flabet – ingen tvivl om det – og når man stikker snablen langt frem, risikerer man at få et par slag over snudeskaftet. Men Prins Nitrams kækhed er så fyldt med kvalitet, at det er svært ikke at lade sig rive med.
