WhoMadeWho udsender ny plade i 2009
Så er der godt nyt til dem, der venter på nyt med det danske band WhoMadeWho. De har nemlig gennem det seneste år arbejdet på opfølgeren til deres tre år gamle debut, og nu er den ved at være færdig.
Bandet, der er mere kendt på de europæiske klubscener end i den brede, danske musikoffentlighed, udsender i starten af november den første single “TV Friend” som 12″ dj single, hvor bl.a. Hot Chip har leveret et remix, og selve albummet forventes ude i starten af februar 2009.