Nyheder

Health spiller på Lygten

Health fanget i et kalejdoskop.

Health fanget i et kalejdoskop.

I tilfælde af, at det skulle være gået nogens næse forbi, og mon ikke det er tilfældet for nogens næser, så er det altså vigtigt lige at være opmærksom på, at amerikanske noise-tribal-freaks Health spiller på Lygten ved Nørrebro Station i morgen onsdag den 19. august. Koncerten starter kl. 21 med opvarmning af tre danske bands, Limepit, Iceage og Knoeibol og Gyllefar, og det koster kun sølle 40 kr. at se et af de mest interessante bands fra L.A.-scenen lige nu.

Den 7. september udgiver bandet deres andet album med titlen Get Color, og da vi allerede har smuglyttet lidt til den her på redaktionen, kan jeg da godt afsløre, at det virker som en lovende forbedring af lyden fra debuten. I den forbindelse skal man håbe på, at man får en billet med i sit album, da den korrekte farve giver den heldige vinder en flyvetur til L.A., hvor bandet vil servere morgenmad på sengen og tage én med i zoologisk have. Derudover er der også masser af andre tossede præmier som plakater signeret med bandmedlemmernes blod, et yndlingsalbum fra deres personlige samling, en band-t-shirt, som et af bandmedlemmerne har gået i og videre i den dur. Alle priserne kan findes på bandets Myspace.

Leave a Reply