Jeg kiggede lige på uret, da jeg satte pladen på. 15.50, viste det. Da pladen var færdig, og jeg havde taget den af pladespilleren og sat den over i hylden, viste uret 16.00. Så hurtigt kan man åbenbart nå at få fyret seks sange af. Så der er fart på, når Kværn kaster sig ud i deres vilde punk. Med fuld smadder for pengene, fræsende guitarer og hårde trommer kan det være svært at finde fodfæste på ep’en.
Produktionen er samtidig utrolig mudret, så det kan være svært at skabe sig et overblik over, hvad der egentlig foregår. Men det er jo nok meningen, og Kværns lever da også højt på energien. Melodierne er der egentlig også, men de drukner som sagt i en pøl af mudder. Men en gang imellem har man lige muligheden for at ‘synge’ lidt med, som f.eks. på pladens anden skæring, “Karaterock”, hvor der gentagne gange bliver sunget »Ka-ka-raterock,« inden det bliver afløst af et hårdt surfriff. Det er stærk tobak.
Syvtommerens anden side indeholder, ligesom side et, tre sange. Her er ligeledes punk for fuld udblæsning, og det første nummer, “Skateboard”, er et stort sammensurium af alle de velkendte punkdyder. »Jeg kan ikke stå på skateboard…,« bliver der sunget, og man tror på Kværn. De har brugt energien på musikken.
Al den energi, de har brugt, kunne måske godt være brugt lidt anderledes. Måske på en lidt bedre produktionen, så det hele ikke drukner i en stor, brun mudret masse. Men noget at komme efter er der heldigvis. Især hvis du er til hardcore punk.
